Sygeplejerskerne må se langt efter 1000 ekstra kolleger, regeringen gik til valg på at skaffe. Foto: Shutterstock
Sygeplejerskerne må se langt efter 1000 ekstra kolleger, regeringen gik til valg på at skaffe. Foto: Shutterstock

Gik til valg på 1000 ekstra sygeplejersker: Men det er gået den helt forkerte vej

Politik

08/09/2022 12:10

J. Bøgen

Der er gået mere end 3 år, siden Mette Frederiksen overtog Statsministeriet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Vi skal have 1.000 flere sygeplejersker i Danmark."

Sådan skrev Mette Frederiksen i et opslag på Facebook i september 2019, mindre end et halvt år efter, den socialdemokratiske regering satte sig på ministerposterne.

Hun fortsætter i opslaget med at proklamere, at der nu bliver sat penge af til, at de 1000 ekstra sygeplejersker kan blive ansat, men hvad er pengene gået til?

Umiddelbart er det i hvert fald svært at se, at de er blevet brugt på flere sygeplejersker, hvis du læser videre under opslaget.

Jyllands-Posten er gået i dybden med data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, og her viser det sig, at der, måneden inden regeringen tiltrådte, var 34.010 sygeplejersker ansat i regionerne (opgjort i fuldtidspersoner).

Siden har grafen udviklet sig til at ligne et bjerglandskab, da antallet af sygeplejersker er gået både op og ned i løbet af coronakrisen og sygeplejestrejken i sommeren 2021.

De store udsving betyder, at der i enkelte måneder ganske rigtigt var 1000 ekstra sygeplejersker i forhold til niveauet, før regeringen overtog magten. Men det samlede billede er betydeligt anderledes.

For i maj 2022 var der faktisk 573 færre sygeplejersker i Danmark sammenlignet med 3 år tidligere.

Heunicke erkender: "Langt fra målet

Sundhedsministeriet understreger i en mail, at der vil være udsving i tallene, når man kigger på udviklingen i antal sygeplejersker måned for måned. Ministeriet henholder sig derfor til kvartalstal, som Sundhedsdatastyrelsen får trukket hos KLR, og som fokuserer på sygeplejersker ansat på et offentligt sygehus – og ikke andre steder i regionerne.

Ifølge de nyeste data i den opgørelse var der 81 flere sygeplejersker på de offentlige sygehuse i 1. kvartal 2022 sammenlignet med 1. kvartal 2019, før regeringen trådte til. Det er inkl. medicinstuderende.

Sundhedsminister Magnus Heunicke erkender, at regeringen er langt fra målet om 1.000 ekstra sygeplejersker. Adspurgt om, hvad regeringen vil gøre anderledes efter valget, hvis de genvinder valget, svarer han til Jyllands-Posten:

"Vi vil følge det ekstremt tæt. Sagen er, at der er en lønstrukturkomité, som vi følger meget nøje. Det kan jeg ikke komme dybere ind på, men det kan ikke afvises, at det kommer til at spille ind."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.