Det danske landskab står over for store forandringer, efter regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL – er blevet enige om Aftale om et grønt Danmark.
Aftalen viser vejen til at gøre Danmark til et moderne landbrugsland og leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer.
Parterne er enige om en historisk omlægning af det danske areal, der giver mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandsbeskyttelse.
Samtidig er parterne enige om, at Danmark også i fremtiden skal have en stærk og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevaresektor. Med aftalen sættes der endnu mere fart i den grønne udvikling af dansk landbrug under hensyntagen til, at Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt erhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser.
Prisstigninger i køledisken
For den enkelte dansker er det måske mere relevant at vide, hvad aftalen faktisk kommer til at betyde for deres økonomi og dagligdag.
Et gennemgående tema i debatten omkring fx CO2-afgifter har nemlig været, at en eventuel afgift vil sende regningen videre til forbrugerne i form af højere priser på fx oksekød.
Netop det punkt blev økonomiminister Stephanie Lose (V) spurgt ind til under pressemødet, hvor aftalen blev præsenteret, og her svarede hun ifølge DR, at prisen på en 500 gram hakket oksekød må ventes at stige med en krone fra 2030.
Fakta: Hovedindhold i Aftale om et grønt Danmark
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 mio. tons CO2e i 2030 – og potentiale for op mod 2,6 mio. tons.
En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 pct. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner pr. ton i 2030 stigende til 300 kroner pr. ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til erhvervet: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 mia. kroner.
Rejsning af 250.000 hektar skov (svarende til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm).
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inkl. randarealer.
Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Paradigmeskifte i kvælstofindsatsen, hvor arealomlægning er hovedmotoren til at nå målene i EU’s vandrammedirektiv.
Gebyrafløftning af slagterier for 45 mio. kr. årligt med virkning fra 2029 samt afsætte af en pulje til opkvalificering på i alt 100 mio. kr. over perioden 2027-30.