Foto: Shutterstock

Islamisk Stat går efter fangelejre: Danske børn i fare

Politik

17/03/2021 10:46

Theis

Islamisk Stat har udset sig 350 børn ned til 10 år, når de smugler børn ud fra fangelejrene i Syrien. Dette fremgår af fortrolige oplysninger, som Forsvarets Efterretningstjeneste delte med regeringen i september.

Ekstra Bladet har fremlagt nye oplysninger, der viser, at danske børn er i fare for at blive kidnappet af Islamisk Stat. De skulle være en del af den gruppe børn, som Islamisk Stat planlægger at smugle ud af fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien. 

Det er dog ikke nogen nyhed for regeringens fire centrale ministerier - Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet - da de ikke blot blev oplyst om, at Islamisk Stat havde smuglet 30 børn ud af de to fangelejre tilbage i september.

Forsvarets Efterretningstjeneste skulle ligeså have orienteret dem om, at Islamisk Stat har udset sig 350 udenlandske børn, som de planlægger at smugle ud fra al-Hol- og al-Roj-lejren.

Ifølge Ekstra Bladet er lidt over halvdelen af denne gruppe børn mellem 10-14 år. 

Børnene, der bliver fanget og smuglet ud, vil modtage militant træning i Islamisk Stats træningslejre, hvorefter målet er, at man vil få dem til at begå terror i deres respektive hjemlande. 

Har før planlagt udsmugling

Forsvarets Efterretningstjeneste skulle dog også have oplyst regeringen om, at Islamisk Stat i maj 2020 havde planlagt at smugle 75 børn ud fra et lukket afsnit i al-Hol-lejren, hvor man finder udenlandske kvinder og børn. 

Blandt børnene skulle der være to drenge fra Danmark. 

Ekstra Bladet skriver, at det ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste oplysninger er uvist, om udsmuglingsplanerne lykkedes for Islamisk Stat.

Statsminister Mette Frederiksen blev konfronteret under Folketingets spørgetime af De Radikales formand Sofie Carsten Nielsen, der spurgte, om Mette Frederiksen "'kan leve med, hvis danske børn i lejrene kidnappes af Islamisk Stat."

"Nej, det har jeg ikke noget ønske om, at der børn, der skal, men jeg kan ikke gå ind i en diskussion om, hvad der måtte være af evt. klassificeret materiale på det her område," svarede Mette Frederiksen.

Forsvarets Efterretningstjeneste Risikovurdering 2020 beskriver ikke noget om udsmugling af børn.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.