Foto: Shutterstock

Joe Biden præsenterer nye planer for USA’s fremtid

Politik

29/04/2021 13:27

LTT

USA’s præsident Joe Biden holdt i anledning af sine 100 dage som præsident en tale til Kongressen onsdag aften.
Et af fokuspunkterne i hans tale var en hyldest til landets coronaindsats, hvor han også slog fast, at USA nu var gennem det værste, og at det var blevet tid til en omfattende reformering af det amerikanske samfund.    ”Efter bare 100 dage kan jeg melde til nationen: Amerika er tilbage på sporet. Vi omdanner trusler til muligheder, en krise til muligheder og modgang til styrke,” sagde han i talen.  Ifølge TV2’s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, bruger Joe Biden corona-krisen til at forsøge at få så mange af sine politiske forslag igennem som muligt.    Talens 3 fokuspunkter Det første var, at Joe Biden gerne vil blive husket for at være den præsident, der ændrede USA på afgørende punkter som en reformator efter fire år med Donald Trumps politik.    Det andet var, at han har tænkt sig at bruge mange penge. Klimaforandringer, udbygning af sociale programmer som ”The American Families Plan”, forbedre landets infrastruktur, er alle agendaer han gerne vil bruge milliarder af amerikanske dollars på. Hensigten med den store plan er at hjælpe arbejderklassen og specielt kvinder med bedre børnepasning, forældreorlov og uddannelse.   Det tredje var et ønske om et bredt samarbejde hen over midten. Det er ingen hemmelighed, at oppositionen i Det Republikanske Parti vil prøve at kæmpe imod mange af hans ideer. Det skyldes delvist, at Joe Biden’s regning til en vis grad skal betales med skattestigninger til erhvervslivet og de mest velhavende amerikanere, noget republikanerne ikke jubler over.    De to mest magtfulde kvinder i politik Noget der også fangede folks fokus under talen, var de to magtfulde politikere, der sad bag ham på Kongressens talerstol, og for første gang i amerikansk historie var de begge kvinder. Det var nemlig vicepræsident Kamala Harris og lederen af Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi, der er henholdsvis nummer to og tre på magtens rangliste efter præsidenten, skriver TV2.  ”Det er på høje tid,” kommenterede Joe Biden, hvilket udløste store klapsalver fra alle i salen.  

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.