Danmark står stadig uden regering efter Folketingsvalget d. 1. november.
Forhandlingerne med Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger kører på højtryk, og det er forståeligt.
En ting er, at det vil være bedst for Danmark at få en regering på plads hurtigst muligt, så der faktisk kan laves politik - men hvis der ikke er en regering på plads inden nytår, risikerer Danmark at blive ramt af helt uhørte problemer.
For hvis der ikke er nogen regering, kan det offentlige nemlig hverken opkræve skatter eller udbetale løn til offentligt ansatte fra d. 1. januar. Det skriver TV 2.
Forklaringen er lidt teknisk, men prøv, om du kan følge med:
Da regeringen efter folketingsvalget 1. november havde mistet sit flertal og derfor valgte at indgive sin afskedsbegæring, overgik regeringen til at være et forretningsministerium.
Det betyder, at de fungerende ministrene nu kun må tage sig af praktiske ting, som er nødvendige for at kunne fortsætte driften af den offentlige forvaltning. Der fremsættes dermed som udgangspunkt altså heller ikke lovforslag.
Og her kommer så det store problem: for Finansloven 2023 er ikke blevet vedtaget endnu.
Derfor kan det blive nødvendigt med såkaldt "midlertidig bevillingslov", og det er Folketingets partier nu blevet varslet om, skriver TV 2.
Den midlertidige bevillingslov sikrer, at den fungerende regering kan opkræve indtægter til staten – herunder skat – og afholde udgifter. Det handler ikke alene om løn til offentligt ansatte, men også udgifter til drift af statslige institutioner.
Den midlertidige lov skal senest vedtages 21. december, hvor Folketingets mødes sidste gang før juleferien.
Typisk bliver Finansloven for det følgende år vedtaget i november, men det er før sket, at vedtagelsen er blevet udsat. Både i 2001, 2007 og 2011 endte det med, at den nye finanslov først blev officielt vedtaget flere måneder inde i det nye år.
