Foto: Shutterstock

Kontanthjælpsmodtagere skal bruge af deres private pension

Politik

04/06/2021 13:35

LTT

Hvis man er kontanthjælpsmodtager og har en privat opsparet pension kan man risikere at skulle gøre brug af den, efter et halvt år på kontanthjælp. I modsætning til, hvis man har en overenskomstdækket arbejdsplads med en kollektiv arbejdsgiverbetalt pension, berøres denne ikke.

Bliver beskattet med 60 procent
Desuden bliver private pensionsmidler, som bliver hævet i utide, beskattet med 60 procent. Det er en forskelsbehandling der skal stoppes ifølge Simon Tøgern formand for HK Privat. Til Netavisen Pio siger han: ”Det kan simpelthen ikke passe, at vi har et system, der fremtvinger borgere, der allerede står i en svær situation, deres pensionsopsparinger til alderdommen.Vi har i forvejen et a- og b-hold på arbejdsmarkedet i Danmark, hvor nogen har glæde af de stærke, kollektive overenskomster, mens andre er uden overenskomst. Dem, der ikke har været sikret af overenskomsterne bliver så yderligere trykket ned med en tvangshævning af pensionen, hvis de ender i kontanthjælpssystemet. Det er en statslig proletarisering, som er helt uacceptabelt.” 

“Helt gakkelak”
Ifølge Simon Tøgern er det en uretfærdig forskelsbehandling, at politikerne har besluttet at kontanthjælpsmodtagere skal spare op til pension. Han mener at det er “helt gakkelak” da politikerne så i første omgang vil bede folk på kontanthjælp at bruge deres private opsparede pension, for så derefter at bede dem om at indbetale til en pension.

Alle kan blive ramt
Simon Tøgern understreger at alle kan blive ramt af, at skulle på kontanthjælp, og det netop derfor er ekstra urimelig. Til Politikken i et indlæg skrev han: “Hvad ser du for dig, når jeg siger ordet kontanthjælpsmodtager? Jeg ser et helt almindeligt menneske, der er løbet ind i en kedelig situation. For sandheden er, at hvis du ikke har været medlem af en a-kasse, eller hvis du er så uheldig at ryge ud over dagpengegrænsen, og du ikke kan forsørge dig selv eller din familie, så er næste stop kontanthjælp,” han fortsætter “Og det kan ramme alle. Det kan være den enlige mor, der efter et længere forløb med mange korte ansættelser ryger ud af dagpengesystemet eller konsulenten på 55 år, der pludselig kun møder lukkede døre på arbejdsmarkedet. Forskellige omveje i livet har gjort, at de ikke kan få det til at hænge sammen. En situation, de fleste af os håber aldrig at stå i.”

Forskning og Pension har lavet en undersøgelse der viser at 1.000 borgere tvangshævede 200 millioner kroner i perioden 2017 - 2019.

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.