Folkeskolen sættes mere fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus – elevernes faglige udvikling og dannelse.
Det er grundtanken i Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse - som folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) er blevet enige om.
Med aftalen, som i alt består af 33 initiativer, prioriteres varigt 740 mio. kr. årligt til at styrke folkeskolen. Dertil kommer en række engangsinvesteringer, som for eksempel en saltvandsindsprøjtning på 540 mio. kr. til flere fysiske bøger som modvægt til skærmbaseret undervisning.
Desuden investeres der 2,6 mia. kr. til flere faglokaler for bl.a. at sikre fysiske rammer, der understøtter en mere varieret undervisning.
Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.
Frihed, fordybelse og kvalitet
Med aftalen skrues der ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og flere kan træffes lokalt.
Det vil for eksempel være en lokal beslutning, om skoledagen skal være kortere. Understøttende undervisning, som blev indført med folkeskolereformen i 2014, afskaffes og erstattes af skolens timebank, som lokalt kan bruges til at løfte kvaliteten – fx i form af undervisning med to lærere, pædagoger i indskolingen, lejrskoler eller styrkede normeringer i SFO’en.
I skolens timebank afsættes derudover årligt 500 mio. kr. varigt til en styrket indsats i dansk og matematik til de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever. Skolerne kan selv bestemme, om indsatserne skal foregå i klassen eller i små hold.
Den gennemgribende fornyelse og slankning af folkeskolens nuværende læreplaner, som i dag består af mere end 4.000 bindende og vejledende mål, er allerede sat i gang. I en overgangsperiode – indtil de nye læreplaner træder i kraft – lempes der yderligere på bindingerne.
Det betyder, at der fjernes yderligere 866 mål, så kun 215 forbliver bindende. Det skal sikre, at lærerne hurtigt får mere frihed i undervisningen.
Skolerne får som noget nyt også frihed til at beslutte at give karakterer fra 6. klassetrin, hvis man ønsker det på skolen. RV bakker ikke op om initiativet, men blokerer ikke for initiativets planlagte ikrafttræden. Folkeskoleforliget fortsætter som justeret med denne aftale og med samme forligskreds.
Valgfrihed og mere praktisk undervisning
Mens de mindste elever får en kortere skoledag, får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke deres eget skema. Med aftalen får de ældste elever dobbelt så mange valgfagstimer i form af et ekstra praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse og flere valgfagstimer.
Et af de nye valgfag bliver et helt nyt fag om teknologiforståelse.
Alle elever i 8. og 9. klasse får også mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor de får mulighed for at være 1-2 dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
De resterende 3-4 dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne.
Endelig vil forligskredsen gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.
Dette indeholder aftalen
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, lempede bindinger i Fælles Mål
Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
Bedre praksis for brug af Aula, herunder arbejdsgruppe om anbefalinger til det gode skole-hjem-samarbejde
Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
Frihedskampagne
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
Juniormesterlære i udskolingen
En markant investering i bedre faglokaler mv.
En halv milliard til bøger
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, herunder mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Ny timetalsfordeling
Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Erhvervspraktik til alle
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen
Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Pædagogisk indsatsplan
Afskaffelse af krav om intelligenstest
Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
