Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Lars Boje beskyldt for grådighed: Dette får andre partiformænd for deres arbejde

Politik

11/03/2023 08:10

Redaktionen

Sagen om Lars Boje Mathiesen eksploderede i går. Omdrejningspunktet var bl.a. et honorar, som den tidligere formand mente, at han havde krav på. Et honorar, som er normalt i andre partier.

Vi skal kun få måneder tilbage i tiden, før Lars Boje Mathiesen trak positive overskrifter. Det efter at han med over 11.000 personlige stemmer, ikke kun sikrede sig genvalg ved Folketingsvalget i november sidste år. Men også var så stor en stemmesluger, at han var tæt på at trække endnu et mandat til Nye Borgerlige.

Men sent i aftes var det slut for Lars Boje Mathiesen i Nye Borgerlige, efter partiets hovedbestyrelse ekskluderede ham. Det på trods af, at han for blot få uger siden, blev valgt til partiets nye formand.

En eksklusion, der ifølge en e-mail rundsendt til partimedlemmerne af næstformand Jesper Hammer, i høj grad skyldtes, at Lars Boje Mathiesen ifølge hovedbestyrelsen var fremkommet med urealistiske og nærmest grådige pengekrav.

Blandt andet skulle han have krævet en månedsløn på 55.000 kroner, for at være formand for Nye Borgerlige. Vel og mærke et beløb, der skulle være kommet til udbetaling oven i den løn, Lars Boje Mathiesen modtager fra Folketinget.

Ifølge Bjørknæs.dk er der tale om et lønkrav, som overgår hvad andre mænd for borgerlige partier hver måned kan sætte ind på kontoen. Det skyldes, at De Konservatives Søren Pape Poulsen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen, må tage til takke med henholdsvis 50.000 kroner og 51.000 kroner i månedsløn .

Med Lars Boje Mathiesens eksklusion, har Nye Borgerlige aktuelt tre medlemmer af Folketinget – selv om partiet ved novembervalget fik indvalgt seks. Det efter eksklusionen af ​​Mette Thiesen og afskeden med Mikkel Bjørn Sørensen, der meldte sig ud i slutningen af ​​januar i år.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.