Foto: Shutterstock

LIGE NU: Regeringen indkalder til møde

Politik

22/02/2021 10:55

Theis

Nu er det bekræftet, at der er indkaldt til møde om corona-situationen i Danmark.

Mandag står det klart, at regeringen nu formelt indleder forhandlingerne om en genåbning af Danmark. 

Det fortæller Ekstra Bladet, der har talt med kilder, som bekræfter at partilederne fra Folketingets partier samt sundhedsordførerne er blevet indkaldt til det møde, hvor emnet er en genåbning af Danmark. 

I hvor stod udstrækning restriktionerne lempes vides endnu ikke. Ifølge regeringen vil nogle restriktioner også forlænges efter den 28. februar, hvor de på nuværende tidspunkt er sat til udløbe. 

Sundhedsministeriet har bekræftet, at regeringen planlægger en udmelding senere på ugen. Det vil formentlig ske på et pressemøde. 

Én ting på dagsordenen

I første omgang venter et møde med landets borgmestre, hvor genåbningen også er på dagsordenen. 

Det finder sted mandag klokken 11, tirsdag er de andre partiledere samt partiernes sundhedordfører så indkaldt til politiske forhandlinger. 

På mødet vil diskussionen finde sted på baggrund af beregningerne fra Ekspertgruppen for matematisk modellering og den faglige indstilling fra Indsatsgruppen, fortæller Sundhedsministeriet i en pressemeddelse.

Det oplyses desuden, at "Baggrunden for at der afholdes drøftelser så tæt på dato for udmelding er, at eksperter og myndigheders præcise faglige beregninger og indstillinger først kan foretages tæt på beslutningstidspunktet, sådan at data er mest retvisende."

Mødet mellem regeringen og partilederne finder - ifølge Ekstra Bladets oplysninger - sted tirsdag mellem klokken 15.30 og 17.00. 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.