I sidste uge blev den meget omtalte koranlov vedtaget.
Essensen af loven er, at det fremover er ulovligt at afbrænde koraner, bibler, toraer og andre bøger med betydning for religiøst samfund. Strafferammen er op til to års fængsel.
Men der er indført en særlig sætning i loven, der skal beskytte kunstneres ret til utilbørlig behandling af de pågældende skrifter.
Og den sætning har Rasmus Paludan nu tænk sig at udnytte.
I dag stifter han nemlig sammen med andre et teaterkompagni med navnet "Official Message From Prime Minister of Denmark".
Det fortæller han i programmet "Valgt i Danmark" på 24Syv.
Vil kritisere "antidemokratiske kræfter"
Paludan fortæller videre i programmet, at formålet med teaterkompagniet er at kritisere "antidemokratiske kræfter i Danmark".
Under den betegnelse nævner Paludan blandt andre Mette Frederiksen, Peter Hummelgaard og Lars Løkke Rasmussen.
Netop Paludan skabte tidligere i år røre i andedammen, da han brændte koranen af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm. Det satte gang i et diplomatisk krise mellem Tyrkiet og Sverige, og da der samtidig blev foretaget koranafbrændinger i Danmark, kom vores land pludselig også på kant med flere muslimske lande.
Det fik regeringen til at gå i gang med arbejdet, som altså nu har ført til koranloven. Forslaget blev første gang fremsat i september, og efter et par revideringer (blandt andet med den førnævnte sætning om kunstneres ret), blev den vedtaget i sidste uge, da regeringen og De Radikale stemte for.
Paludans forventning er, at teatertruppen får sin premiere foran Tyrkiets ambassade i foråret 2024.