Foto: Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Leif Jørgensen, CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

Måtte trække sig efter stormvejr: Nu tager Lizette Risgaard bladet fra munden

Politik

02/08/2023 09:32

J. Bøgen

Der er lagt op til et drama af de helt store, når den længe ventede advokatundersøgelse bliver præsenteret torsdag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere LO-formand, Lizette Risgaard, tager nu bladet fra munde, efter hun i foråret måtte trække sig som formand, da flere anklager om upassende adfærd begyndte at dukke op i medierne.

I et langt interview med mediet Finans slår Lizette Risgaard tilbage og fastholder sin uskyld.

"Jeg har ikke trukket en eneste person ind i et værelse eller skubbet nogen ned på en sofa. Alt, hvad der har været omtalt, er foregået i situationer, hvor der har været mange andre til stede. Og jeg har ikke gramset på nogen. Der har ingen seksuelle intentioner været fra min side, aldrig," siger den erfarne fagforeningskvinde.

Føler sig dømt uden rettergang

Anklagerne mod Lizette Risgaard har set dagens lys via en anonym whistleblowerordning.

Der blev blandt andet nævnt episoder med en hånd på en medarbejders bagdel, for tæt dans, og en hånd, der lå for længe på en ryg.

Torsdag bliver resultaterne af en længe ventet advokatundersøgelse af anklagerne præsenteret for FH's forretningsudvalg, og Lizette Risgaard fortæller i interviewet, at hun ikke vil forholde sig til de konkrete anklager, før resultatet af undersøgelsen ligger klar.

Hun understreger dog, at alt efter, hvad FH vælger at offentliggøre at rapporten, så vil den tidligere LO-formand også komme med sin udlægning af sagen.

Derfra vil hun afvente og se, om der kommer et efterspil til rapporten, eventuelt retligt.

Det famøse facebookopslag

Da sagen om den påståede upassende adfærd begyndte at rulle, blev der også lagt et opslag op på Lizette Risgaards facebookprofil.

Særligt en del af opslaget blev af mange betragtet som en indrømmelse af, at der er noget om snakken, men det er ikke hele historien.

For Lizette Risgaard fortæller nemlig til Finans, at det ikke var hende, der skrev det opslag. Hun var efter eget udsagn "gået kold" på grund af det massive pres fra blandt andet medierne, og derfor var der andre, der røg til tasterne på hendes facebookprofil.

Risgaard fortryder i dag, at hun lod andre skrive opslaget i hendes navn, særligt den følgende passage:

(...) Men jeg må erkende, at jeg har udvist en upassende adfærd. Jeg har handlet uprofessionelt som leder. Og jeg har slet ikke været bevidst om min egen position og den magt, som naturligt følger med. Men det er ikke nogen undskyldning! Pilen peger på mig og min adfærd: Den har været uprofessionel og forkert og skal ændres med det samme.

For Risgaard understreger, at hun aldrig har gramset på nogen, og at der aldrig har været seksuelle intensioner fra hendes side.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.