Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen anklages for at være utroværdig

Politik

20/05/2021 08:55

LTT

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere på regeringens vegne erklæret, at den ikke agtede at hente børn og mødre, også de omtalte “fremmedkrigerne” fra Syrien, til Danmark. Dog er sagen en anden nu, for nu bliver de altså hentet til Danmark.

PET har tidligere vurderet at “fremmedkrigerne” bør hentes til Danmark og i den forbindelse udtalte Justitsminister Nick Hækkerup (S) på regerings vegne at de ikke indordner sig efter hvad en styrelse, i dette tilfælde PET, måtte mene. Nu er sagen dog en anden, og netop vurderingen fra PET bliver lagt til grund for, at regeringen henter børnene og mødre fra Syrien hjem. 

Støttepartierne har presset regeringen
Støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten har længe lagt pres på regeringen for at få børnene og mødrene fra Syrien hjem til Danmark. I slutningen af marts blev det besluttet at et antal af børnene ville komme til Danmark uden deres mødre. 

PET bruges som begrundelse 
Tre af mødrene kommer nu alligevel til Danmark, og regeringens begrundelse for at de kommer til Danmark, er den nye sikkerhedsvurdering fra PET. Ifølge regeringen er der ikke noget at rafle om, med den nye vurdering skal børnene og mødrene til Danmark. Det får dog mange til at stille spørgsmålet “Hvad er det nye i den vurdering?” PET har i længere tid understreget at der kunne opbygges en sikkerhedsrisiko, hvis børnene og mødre ikke blev hentet til Danmark. 

Anklager Mette Frederiksen for utroværdighed
Det får de blå partier op af stolen, og de vil i den kommende tid anklage Mette Frederiksen for at føje støttepartierne. Man vil se partiledere som Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) angribe Mette Frederiksen på hendes troværdighed og på den konkrete beslutning, om at ændre kurs. Det skriver DRs politiske analytiker Jens Ringberg på DR

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.