Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen erkender: Sexisme er et problem i dansk politik

Politik

25/02/2021 10:08

Theis

I de seneste år har der i dansk politik været flere sager, der har omhandlet sexisme. Ifølge statsminister Mette Frederiksen er det ikke et 'meget stort problem', men det er et problem.

På et pressemøde onsdag slog statsminister Mette Frederiksen fast, at der er et problem med sexisme i dansk politik, og at der skal gøres noget ved det.

Her gav hun udtryk for, at der både på Christiansborg og i de politiske partier er problemer, som der skal gøres noget ved. 

Hun slog dog også fast, at hun ikke mener, at det er et stort problem, men ikke desto mindre er det et problem. Derfor slog hun også fast, at Socialdemokratiet har besluttet, at de vil stramme op for de regler, der gælder på nuværende tidspunkt. 

"Det er ikke et meget stort problem, men det er der," sagde statsminister Mette Frederiksen. 

Som formand for Socialdemokratiet har hun ifølge TV2 sendt et brev til de kvinder, der har anklaget tidligere overborgmester i København Frank Jensen for at have seksuelt krænket dem. 

Til trods for, at han mødte massiv kritik, besluttede statsministerens partikammerat først at blive i sin daværende stilling som overborgmester i København. Dagen efter endte han dog alligevel med at trække sig fra posten. 

I de breve, som Mette Frederiksen har sendt, har hun kaldt adfærden for 'seksuelt krænkende'. Ritzau skriver desuden, at et advokatfirma har undersøgt adfærden, som flere gange er blevet beskrevet i medierne. 

På pressemødet udtalte Mette Frederiksen også, at man som leder altid bærer et ansvar, men at hun heldigvis ikke bærer et ansvar i de konkrete sager, da hun ikke har været involveret i dem. Alligevel tager hun et ansvar på sig, og har igangsat en række initiativer, fortalte hun. 

Derudover understregede hun, at hver gang et menneske oplever at blive krænket, er det éngang for meget, at det sker.

"Hver eneste gang, der er et menneske, der oplever krænkelser eller opmærksomhed, man ikke har bedt om, om det er sexchikane eller nedværdigende tale, så er det ét mennesker for meget, der oplever det," sagde Mette Frederiksen.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.