Valgkampen er gået ind i den sidste uge, og nu er det traditionen tro tid for partierne at komme med diverse løfter, som kan overbevise de sidste vælgere om, hvor de skal sætte krydset tirsdag d. 1. november.
Mandag aften præsenterede Socialdemokratiet således en såkaldt akutpakke, der med syv punkter og tiltag for en milliard kroner, skal hjælpe de mest pressede områder af sundhedsvæsenet i den først halvdel af 2023.
Milliarden skal blandt andet bruges til at løfte lønnen med ekstra tillæg og "fastholdelsesbonusser", ligesom andre faggrupper skal kunne aflaste hospitalspersonalet.
Samtidig skal udenlandske sygeplejersker hurtigere kunne få autorisation til at arbejde i Danmark.
Vil ikke pege på konkrete grupper
Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S), er tiltagene og den højere løn rettet mod "dem, vi virkelig står og mangler".
"Det kan både være på akut- og intensivafdelinger, men også på den planlagte kirurgi, hvor der er personalegrupper, som vi virkelig står og mangler. Det kan være anæstesi- og operationssygeplejersker, som vi virkelig mangler," siger han til TV 2.
Han forklarer, at pengene skal lægges ud lokalt i regionerne og på sygehusene, som derfra skal fordele dem "der, hvor det gør mest gavn." Derfor vil han og regeringen ikke sige noget om, hvem de tænker skal have del i milliarden.
Udspillets syv punkter
1. Lønbonusser til medarbejderne. Den højere løn kan enten være i form af ekstratillæg for overarbejde og aften-, nat- og weekendvagter eller fastholdelsesbonusser.
2. Andre faggrupper skal aflaste sundhedspersonalet. Andre faggrupper, der kan aflaste det pressede hospitalspersonale, skal ansættes. Det kunne eksempelvis dreje sig om lægesekretærer, HK’ere og studentermedhjælpere, der kan dokumentere i patientjournalerne.
3. Udenlandske sygeplejersker skal hurtigere kunne få autorisation. Der er op til tre års ventetid for udenlandske sygeplejersker, der gerne vil arbejde i Danmark. Derfor skal sagsbehandlingen for især anæstesi-, akut- og intensivsygeplejersker, som der er stor mangel på, speedes op ved hjælp af et såkaldt fast track.
4. Afskaffelse af modregningen i efterløn for medarbejdere i sundhedsvæsenet. For at gøre det mere attraktivt for sundhedspersonale på efterløn at tage vagter i sundhedsvæsenet under corona besluttede regeringen med et flertal i Folketinget af afskaffe modregningen i efterlønnen i 2022. Den ordning vil Socialdemokratiet forlænge i 2023. Omkring 2.000 sygeplejersker er i dag på efterløn. Målet er, at flere af dem vil bidrage til at nedbringe ventelisterne.
5. Lettere for studerende at tage pause fra studiet for at give en hånd med. Der skal skabes bedre mulighed for, at studerende, eksempelvis på sygeplejerskeuddannelsen eller lægeuddannelsen, kan vælge at forlænge deres praktik på sygehusene, så de kan hjælpe til at nedbringe ventelisterne.
6. Mulighed for at udskyde projekter, der ikke direkte hjælper patienterne. De sygehusprojekter, der ikke handler om behandling og pleje af patienterne, skal kunne udskydes. Det kan eksempelvis være kvalitets- og udviklingsprojekter. Hvis der er regler, der står i vejen, vil Socialdemokratiet forpligte sig på at fjerne dem.
7. Udnyttelse af privathospitaler. Regionerne skal udnytte al ledig kapacitet på de private sygehuse til at nedbringe puklerne.
