Tilbage i november valgte regeringen at millioner af mink skulle begraves, efter at være blevet aflivet, som i led i at begrænse coronavirus. Det udløser nu en regning på mindst 277,5 millioner kroner.
Havde masser af ledig kapacitet
Forbrændingsanlæggene havde masser af ledig kapacitet til at brænde mink af, men myndighederne styrede indsatsen mod, at destruere mink efter en tidlig og fejlagtig vurdering af kapaciteten. Det skriver DR. Det betød altså at millioner af døde mink blev kørt til grave i Kølvrå og Holstebro, det gjorde de selvom forbrændingsanlæg råbte op om, at de havde kapacitet til at brænde dem af.
Nedgravning, opgravning og oprensning
Nu er situationen så den, at minkene skal graves op igen, for så derefter at blive brændt. Opgravningen af mink koster 72,5 millioner kroner, og nedgravningen kostede 55 millioner kroner. Derudover er kvælstoffer fra de rådne mink sivet ned i jorden og vil derfor på sigt kunne true grundvandet, så derfor skal der laves en oprensning, der kommer til at løbe i årevis. Ifølge Fødevarestyrelsen koster denne oprensning 150 millioner kroner over de næste fem år.
Samlet udgift på 277,5 millioner kroner
Nedgravningen, opgravningen og oprensningen giver en samlet udgift på 277,5 millioner kroner. “Det er rigtig mange penge, siger Poul Løgstrup Bjerg, der er professor ved DTU Miljø. DR har spurgt professoren om Når man laver miljøgenopretning, taler man så normalt om beløb i den her størrelsesorden? Til det svarer han: “Store forureningsager, som ligger inden for jordforureningsloven, ligger normalt inden for 20 til 50 millioner kroner for at lave en afværgeløsning.” Poul Løgstrup Bjerg mener at 277,5 millioner kroner til minkgrave er et stort beløb.”Man kan for eksempel sammenligne tallet med, hvad man har sat af til første fase i oprensning af generationsforureningerne. Det har man sat over 600 millioner af. Så i forhold til det, er det et meget stort tal” siger han til DR.
Regeringen kritiseres
Politisk kritiseres regeringen også for denne beslutning samt at den har været nødt til at bruge så mange penge på at rydde op efter en beslutning, der blev truffet på nogle hektiske dage i november. Den konservative formand Søren Pape siger: “Jeg synes, det er helt vildt, når man tænker på, hvad der ellers kunne være brugt penge til for at gøre noget godt for vores natur og miljø. Altså her laver man først en skade, der koster en masse penge, og så skal man så prøve at gøre den god igen. Hvad har vi fået for de penge? Ingenting.” Troels Lund Poulsen, finansordfører for Venstre, er også rystet. “Det er et sløseri af en anden verden. Det beviser jo i bund og grund, at det er en miljøpolitisk skandale, som regeringen har taget ansvaret for. Fordi de gjorde ting, som har betydet, at man har skadet miljøet, men derudover også har påført samfundet rigtig, rigtig store økonomiske byrder ved den løsning, som man så valgte.” siger han til DR. Socialdemokratiets støtteparti SF mener også, at den store regning viser, at tempoet i beslutninger i begyndelsen af november var for høj. “Jeg ærgrer mig meget over, at beløbet er så stort, og jeg mener i det hele taget, at man skulle have taget minksituationen meget mere seriøst meget tidligere i forløbet, for så havde man ikke haft så kaotisk en proces, som man fik” siger fødevareordfører Carl Valentin til DR.
S afviser at besvare spørgsmål
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) afviser at stille op til interview om den store regning, som minknedgravningen har kastet af sig. Han henviser til Nikolaj Veje, der er direktør i Fødevarestyrelsen. Det skriver DR. Nikolaj Veje har dog svært ved at svare på alle spørgsmål, da de bunder i politiske beslutninger. “Der er ingen tvivl om, at 277 millioner kroner er rigtig mange penge, som man skal bruge på den rigtige måde. I det her tilfælde er det politikerne, der beslutter, hvordan pengene skal bruges.” siger Nikolaj Veje til DR. Derudover peger han på, at regningen især er vokset, efter at politikkerne skiftede strategi. “Vi gravede ikke minkene ned med henblik på, at de skulle graves op igen – den viden havde vi ikke, da de blev gravet ned. Som embedsmænd følger vi loyalt op på politiske beslutninger, og nu er vi i gang med at grave minkene op med henblik på at sikre miljø og grundvand så godt som muligt.”
“Det er en meget dårlig beslutning”
Poul Løgstrup Bjerg undrer sig over, hvordan regeringen kunne finde på at grave mink ned. “Det var en meget dårlig beslutning. Det er svært at forstå, man kan træffe en beslutning om at deponere så mange døde mink i jorden uden nogen form for beskyttelse i forhold til grundvandet. Vi har arbejdet med gamle lossepladser i årevis, og det er meget, der er analog til en gammel losseplads her. For det er en masse organisk materiale.” Siger han til DR. DR har spurgt ham, om man kunne have gjort andet, til det svarer han: “Hvis man lige havde taget det med ro bare en uge eller 14 dage, så er jeg sikker på, at man kunne have kommet op med en bedre løsning i form af en mellemdeponering. Der har været nævnt gylletanke, men man kunne også have deponeret det på en kontrolleret losseplads, hvor man opsamler det vand, som siver igennem minkene, så man ikke får en grundvandforurening. Så jeg tror, man kunne have fundet nogle løsninger, hvis man havde konsulteret de rigtige folk på det tidspunkt.” Det er Peter Kjeldsen, lektor og undervisningschef på DTU Miljø, enig i. “Det bliver en meget dyr løsning. Det havde været meget bedre, hvis man havde haft lidt mere is i maven og fået logistikken omkring forbrænding på plads.” siger han til DR. En advokatundersøgelse er i gang med at kortlægge forløbet om nedgravning af mink.
