Foto: Shutterstock

‘Minkskandalen’: Så meget har det kostet at aflive alle mink

Politik

11/06/2021 08:39

LTT

Det kostede over 600 mio. kr. at aflive alle landets mink i efteråret.

Sidste år blev Fødevarestyrelsen, Hæren og Beredskabsstyrelsen sat til at aflive alle landets mink, det var en aktion der kostede 610,1 millioner kroner det viser et nyt notat, der torsdag er blevet oversendt til Folketingets Finansudvalg, skriver landbrugsavisen. 369 millioner kroner er gået til at aflønne minkavlere for selv at stå for aflivning, rengøring og desinfektion. Derudover skal ned- og opgravning af minkene lægges oveni prisen.

Rystet over beløbet
Per Larsen, De Konservatives ordfører er rystet over beløbet. Til Landbrugsavisen siger han: "Det er jo et exceptionelt stort beløb. Det er ganske voldsomt. Det viser igen-igen, at man i regeringen overhovedet ikke havde nogen forståelse for, hvad det var, man satte i gang. Det står soleklart for mig". Dertil nævner han ar minkene ikke blev aflivet ordentligt. 

Regeringen førte Folketinget bag lyset
Hos de Konservative og Venstre mener de, at regeringen førte Folketinget bag lyset ved at lægge vægt på, at mutationen i mink var en trussel mod vaccinen, hvilket senere viste sig ikke at være tilfældet. Minkordfører Thomas Danielsen (V) udtaler til Landbrugsavisen: "Det er 610 mio. kr., der er spildt, og som vi kunne have brugt på alt muligt andet. Dertil kommer en regning på 300 mio. kr. for minkgravene, og så er vi oppe på en mia. kr. for den operation. Man skulle have isoleret farmene og haft fokus på dem, der var smittet. Vi stod lige overfor en pelsningssæson, hvor man kunne have pelset ned, så der var 20 pct. af minkene tilbage. Så havde man også haft en mulighed for at komme videre med branchen og verdens bedste minkproduktion".

Her kan man se bilagene Finansministeriet har offentliggjort 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.