Af Mette Frederiksen, MF, Socialdemokraterne
Lad mig starte med et eksempel.
Gudrun er 68 år og har type 2-diabetes. Gudrun har vanskeligt ved at overskue de ting, hun skal gøre for at holde sygdommen under kontrol. Hun misser af og til sin insulinbehandling, og hun har udviklet voldsomme skinnebenssår, som ikke vil heles. Derudover har hun nyreproblemer forårsaget af sukkersygen, og den diæt, der er så vigtig for hende, skrider ofte. Gudrun har hidtil skullet gå til regelmæssige kontrolbesøg på et sygehus 20 km væk. Det har været bøvlet med patienttransport frem og tilbage, og ofte er der ventetid på sygehuset.
Nu har Gudrun fået en insulinpumpe, der styrer hendes insulinbehov meget præcist. Hun har fået en pc stillet til rådighed af en virksomhed, der laver software til sukkersygebehandling. Via pc’en kan hun sende målinger på bl.a. blodsukkerindhold til sygehuset, og derudover har hun ugentlige videokonsultationer med en læge på sygehuset over webcam. Her kan lægen tilse hendes skinnebenssår og svare på spørgsmål. Derudover har hun mulighed for at få webkontakt med en privat diætist, der rådgiver om kostsammensætning og hjælper hende med motionsøvelser.
Resultatet er klart: Gudrun har langt mere styr på sin sygdom. Hun har fået det væsentligt bedre. Hun er tryg ved behandlingen og sparer en masse transporttid. Samtidig sparer det offentlige udgifter til både transport og dyr behandling på sygehuset og kan konsultere flere patienter mere effektivt. Endelig kan den private virksomhed udvikle sine produkter i et konkret behandlingsforløb og markedsføre dem som teknologi, der virker i storskala.
Saml styrkerne fra offentlig og privat
Gudruns behandling er et klasseeksempel på et succesfuldt projekt, hvor en privat virksomhed kommer med højt kvalificeret teknologi, og det offentlige leverer infrastruktur og viden om patienters behandling og behov. Hver for sig kunne hverken det offentlige eller det private levere en tilstrækkelig kvalificeret og tryg løsning. Det er i samarbejdet, det lader sig gøre.
Vi har ekstremt mange dygtige medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, som hver dag leverer første klasses velfærd til landets borgere. De er veluddannede. De ved præcist, hvad behovene er. De ved, hvordan særlige problemer skal håndteres. Og måske vigtigst af alt – mange af dem er karrieremæssigt vokset op i en offentlig sektor, hvor det ikke kun er bundlinje, der er afgørende for, om opgaven er løst rigtigt. De ved, at der også er andre ting på spil.
I den private sektor har vi også mange dygtige medarbejdere og ledere, som har været motoren i udviklingen af nogle af Danmarks vigtigste virksomheder. Det er folk, der hver dag er bevidste om, at hvis de ikke yder det maksimale, kan det have afgørende betydning for, om opgaven går til en kinesisk, tysk, indisk eller brasiliansk virksomhed. Mange af dem har globaliseringen og den hårde konkurrence helt inde på kroppen. De er kreative. De ved, hvor fremtidens markedsandele er.
Jeg er af den overbevisning, at vi har en række offentlige opgaver, som bedst løses i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.
Pointen er altså, at der i samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder ligger enorme potentialer, som vi ikke er gode nok til at udnytte endnu.
Er det ensbetydende med, at alt skal udføres i samarbejde mellem det offentlige og det private? Nej det er det bestemt ikke.
Afgrænsningerne
Vi har områder, som ikke skal varetages af private virksomheder, som har indtjening som vigtigste parameter. Det er selvsagt myndighedsopgaver, politi og lignende, men også vigtige opgaver indenfor pleje og omsorg. De skal blive på offentlige hænder eller hos nonprofit-organisationer.
Omvendt er der også masser af opgaver, der ikke skal varetages i den offentlige sektor.
Lad os tænke partnerskaber
Der hvor vi virkelig kan rykke er i form af udvidelse af enten Offentligt/Private Partnerskaber eller Offentligt/Private Selskaber. Jeg er fx afgjort åben overfor, at pensionskasser investerer mere i offentlig infrastruktur, energiproduktion osv. Vi ved, at vi kommer til at mangle medarbejdere i årene, der kommer. Vi ved, at de individuelle krav vil stige. Og vi ved, at Danmark skal finde nye markeder, hvor vi har særlige fordele. For mig at se kan en både offentlig og privat satsning på velfærdsteknologi svare alle udfordringerne på en og samme gang. Eksemplet med Gudrun viser, at det kan lade sig gøre, og at det er en god forretning for både det offentlige og den private virksomhed.
For mig at se er tiden moden til at forlade den traditionelle fokusering på outsourcing og privatisering af offentlige opgaver og i stedet se på nye samarbejdsformer mellem offentlige og private virksomheder.
Stafetten går til Lars Monrad-Gylling
Jeg sender hermed stafetten videre til direktøren for KMD, Lars Monrad-Gylling, for at høre hans syn på de store potentialer, der ligger i udvikling af nye sundhedsteknologiske løsninger.
