Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Pia Olsen Dyhr kæmper mod andres boligspekulation: Men hendes egne 'spekulationer' er helt i orden

Politik

28/10/2022 11:17

Redaktionen

Pia Olsen Dyhrs boligopkøb kommer på trods af, at hendes parti ellers igen og igen er gået til angreb på såkaldte skattefrie gevinster ved salg af fast ejendom.

Skattefrie gevinster.

Sådan har Socialistisk Folkeparti løbende igennem valgkampen omtalt det overskud, som sælgere af fast ejendom opnår. Eller sagt på en anden måde, så kræver venstrefløjspartiet fremtidig beskatning af denne type af gevinster.

En holdning der langt fra er ny, da Socialistisk Folkeparti de seneste år fast er gået til angreb på boligspekulation.

Alligevel kan Bjørknæs.dk nu afsløre, at partiets forkvinde, Pia Olsen Dyhr, selv har foretaget opkøb, som kan sidestilles med netop boligspekulation.

Det skyldes at hun ikke kun har købt en herskabslejlighed i et af Københavns mest hippe kvarterer, men også et stort sommerhus. Opkøb der har været hjulpet på vej af, at Pia Olsen Dyhr tidligere har opnået en milliongevinst, ved at sælge sin hidtidige bolig.

Partilederen har ikke overfor gravermediet ønsket at oplyse, hvordan hun på den ene side kan kæmpe imod ejendomsspekulation, mens hun på den anden selv i høj grad synes involveret i præcis det samme – og endda har scoret store skattefrie gevinster på netop ejendomssalg.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.