Foto: Steen Brogaard
Foto: Steen Brogaard

Prehn inviterede ni på middag – men du må ikke vide hvem

Politik

05/03/2023 18:26

Redaktionen

Den tidligere socialdemokratiske minister er igen løbet ind i problemer i forhold til, hvem han tog med på en dyr restaurant – på din regning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skal ikke mange måneder tilbage, før Rasmus Prehn blev anset som et af den socialdemokratiske regerings sikreste kort. Det kunne blandt andet ses ved, at da Joy Mogensen i 2019 og 2020 gik på barselsorlov, var det Rasmus Prehn der overtog hendes opgaver som kulturminister – samtidig med at han også var udviklingsminister.

Men da Mette Frederiksen udpegede en ny regering i de sidste dage af 2022, var det uden Rasmus Prehn på holdkortet. Det efter at aalborgenseren var blevet afsløret i et særdeles iøjnefaldende forbrug over repræsentationskontoen, hvilket inkluderede en nægtelse af oplysninger om, hvem han havde spist sammen med.

Nu kan Bjørknæs.dk afsløre, at omfanget af ukendte middagsgæster på skatteydernes regning, er langt større end først antaget.

Det i forbindelse med en middag, som Rasmus Prehn over sin skatteyderbetalte repræsentationskonto afholdt vinteren 2020 i forbindelse med, at hans barselsvikariat i Kulturministeriet udløb. Her har ministeriet alene kunnet finde dokumentation for, hvem tre af de 12 gæster ved afskedsmiddagen var – mens de resterende 9 fremstår som ukendte.

Rasmus Prehn har ikke overfor gravermediet ønsket at oplyse, hvem de ni resterende deltagere ved afskedsmiddagen på en københavnsk gourmetrestaurant var.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.