Foto: Shutterstock

Regeringen: Byer skal kunne lave benzin- og diesel-fri zoner

Politik

26/05/2021 12:25

LTT

Regeringen kommer nu med et udspil, der skal sørge for at de danske byer bliver renere.

Udspillet fra regeringen indeholder muligheder for de enkelte byer, hvor de kan indføre zoner, hvor diesel- og benzinbiler ikke må køre. I udspillet fremgår det også at kommunerne har mulighed for at forbyde ældre brændeovne. “Vi vil mindske luftforureningen. Den er stadig for høj” siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

Nulemissionszoner 
Regeringen vil konkret give bykommuner mulighed for at lave nulemissionszoner, hvor der kun må køre køretøjer uden forbrændingsmotorer. Derudover får kommunerne også mulighed for at forbyde ældre brændeovne, der er produceret før år 2008, det må de gøre i områder med fjernvarme og naturgas. De store byer som København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg får derudover mulighed for at indføre skærpede krav i miljøzonerne, således at dieselbiler uden partikelfilter ikke må køre ind. 

Tilskud til dieselbil-ejere
Til gengæld for disse restriktioner får de 10.000 dieselbil-ejere med en lavere indkomst mulighed for at søge et tilskud på 2000 kroner, så de kan få sat partikelfilter på deres bil. 

4.600 før årligt på grund af luftforurening
Ifølge tidligere rapporter fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) dør omkring 4.600 danskere årligt for tidligt på grund af luftforurening. Omkring 1.100 af dødsfaldene skyldes forurening, der sker i Danmark, men resten bliver blæst ind over landets grænser fra andre lande. Det skriver DR.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.