Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Regionrådsformand stopper i politik for at blive håndbolddirektør

Politik

02/09/2024 10:29

J. Bøgen

Han starter i sin nye rolle d. 1. oktober.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regionsrådsformand Heino Knudsen har i dag offentliggjort, at han har fået job som administrerende direktør i DanskHåndbold og derfor stopper i politik.

Det betyder, at der skal vælges ny formand for regionsrådet.

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Skal vælge ny formand

Beslutningen kommer konkret til at betyde, at der på regionsrådets møde den 24. september 2024 vil blive fremlagt en sag, hvor Heino Knudsen anmoder regionsrådet om at blive fritaget fra sit medlemskab af regionsrådet.

Forudsat at regionsrådet imødekommer denne anmodning, skal der vælges en ny regionsrådsformand for resten af valgperioden. 

Partierne bag konstitueringsaftalen af 17. november 2021 (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre) er i den forbindelse enige om at pege på Trine Birk Andersen til posten som regionsrådsformand for resten af denne valgperiode.

Partierne ønsker desuden af fortsætte den brede konstituering hvor også Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti deltager. 

Heino Knudsen varetager sit hverv som regionsrådsformand frem til sagen behandles i regionsrådet den 24. september. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.