Lars Boje Mathiesen er fortid som både formand for Nye Borgerlige og i partiet generelt.
Årsagen er eftersigende, at han krævede et ekstra vederlag af partiets hovedbestyrelse på 55.000 kroner om måneden, ifølge hovedbestyrelsen. Det svarer til 660.000 kroner om året.
Hvad der præcist er foregået i de forhandlinger, bliver udlagt meget forskelligt alt efter, hvilken part man lytter til, men faktum er i hvert fald, at Mathiesen er fortid i Nye Borgerlige.
Det er ikke nogen sjældenhed, at Folketingets partier giver deres formand/forkvinde et ekstra vederlag for at have rollen som partiets frontfigur - men der er ikke tradition for det i de små partier, som Nye Borgerlige alt andet lige må siges at kunne kategoriseres som.
Men hvor meget får en partiformand så egentlig ud over de cirka 65.000 kroner, de får for at være medlem af Folketinget? Lad os tage et kig på, hvad vi ved.
Store variationer
Det er svært at få et øjebliksbillede af, hvad partilederne får i vederlag, men i foråret 2022 lavede Ekstra Bladet en gennemgang.
Her stod det klart, at lederne af Radikale Venstre, SF, Moderaterne, Enhedslisten, Frie Grønne og Nye Borgerlige fik et stort rundt 0 kroner ekstra i vederlag.
Anderledes så det ud for Venstre og Konservative. I Venstre fik formanden nemlig ca. 616.000 kroner ekstra om året, og i Konservative blev det til 600.000 kroner om året.
Dansk Folkeparti gav 180.000 kroner ekstra om året til formanden, Liberal Alliance gav 240.000 kroner ekstra, og Alternativet gav svimlende 660.000 kroner ekstra om året - det skal dog siges i det sidste tilfælde, at alternativets forkvinde Franciska Rosenkilde på det tidspunkt ikke var medlem af Folketinget, og derfor fik hun ikke vederlag fra den rolle.
I forbindelse med Lars Boje Mathiesens ekskludering har Berlingske lavet en ny rundringning, og her lyder svaret fra Dansk Folkeparti og Alternativet nu, at de ikke længere giver ekstra vederlag til formændene.
