Danmark kommer meget nådigt gennem coronakrisens første år. Selvom vi i Danmark har haft lukkede butikker, mange hjemsendte medarbejdere og flere arbejdsløse end vanligt, så ender de offentlige finanser med et underskud på 14 milliarder kroner for år 2020.
14 milliarder kroner
Grunden til at Danmark “kun” lander på et underskud på 14 milliarder kroner for år 2020, er at der er kommet kæmpe beløb ind i statskassen. For selvom der har skulle finansieres hjælpepakker, er der altså kommet store beløb ind, fra blandt andet pensionsafkastskat. Det fortæller cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, til TV 2. “Og så er der blevet betalt en masse skat af de udbetalte feriepenge, om end det er penge, som staten lånte videre til folk, som så betalte skat af dem. På den måde går det lidt i ring, men det har også været med til at forbedre saldoen,”
Forventning om at hjælpepakkerne blev brugt mere
Ifølge Las Olsen har Finansministeriet regnet forkert de sidste 10 år. Las Olsen har også en formodning om, hvordan Finansministeriet kunne ramme så forkert i deres beregning denne gang og til TV 2 siger han “Men det hænger sammen med, at man i maj sidste år havde en forventning om, at de forskellige hjælpepakker blev brugt meget mere, end de rent faktisk blev. Man havde også undervurderet indtægtsposterne,”
Ikke ude af krisen
Las Olsen understreger dog, at selvom vi sidste år “kun” ender med et underskud på 14 milliarder kroner, så er landet langt fra ude af krisen, da de offentlige finanser også er coronaramte i år.
Det er imponerende
Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer kalder nyheden "rigtig god". Han siger til TV 2 at det er imponerede, at underskuddet ikke er steget mere end det er under coronakrisen i 2020. Han tilføjer derudover at tallene bevidner om, at der efter coronakrisen ikke vil være en varig skade for dansk økonomi.