Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Samlet Folketing stemmer for: Nu kommer der en national handlingsplan mod sundhedsfare

Politik

31/05/2024 08:16

J. Bøgen

Der er afsat 404 millioner kroner til det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er netop indgået en ny politisk aftale om en national handlingsplan for PFAS. Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

PFAS er evighedskemikalier. Når først de er i miljøet, så forsvinder de ikke igen. De ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker, og PFAS er forbundet med en række alvorlige sygdomme.

Derfor kalder udfordringen på en samlet tværgående indsats, så vi sikrer, at problemerne med PFAS forebygges og håndteres effektivt og målrettet.

Første land i EU

Danmark går nu som det første land i EU - muligvis sammen med Frankrig - foran og indfører et forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere.

PFAS fra tekstiler udgør omkring 60 procent af alle PFAS-udledninger i EU, så det vil kræve en betydelig indsats af branchen at udfase PFAS.

"Med denne handlingsplan er vi kommet et meget vigtigt skridt mod at håndtere PFAS i vores miljø og få mindre PFAS i vores hverdag Det er vigtigt, at man som dansker er tryg ved at give børnene regntøj på, drikke vand fra hanen og spise kartoflerne i køkkenhaven. Derfor handler tre af de store indsatser i handlingsplanen om forbud mod PFAS i tøj og sko, PFAS i jorden og i drikkevandet. Og Danmark vil allerede nu gå foran EU og forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

15.000 grunde kan være forurenet

To af de store indsatser i handlingsplanen handler om PFAS i jorden og i drikkevandet. PFAS er svært nedbrydeligt og kan findes i lang tid i miljøet.

Selvom vi globalt stoppede al udledning af PFAS i dag, ville vi fortsat kunne finde PFAS i vores miljø, drikkevand og omgivelser i fremtiden.

Derfor afsætter aftaleparterne nu en pulje til at oprense punktkilder, der er forurenet med PFAS. Regionerne anslår, at på op mod 15.000 grunde kan jorden være forurenet med PFAS på grund af mistanke om forurenende aktivitet på grundene. Aktiviteterne kan fx være tidligere brandøvelsespladser og deponier.

Der skal gøres noget ved disse punktkilder, hvor jord- og grundvandsforureninger med PFAS udgør en risiko for bl.a. drikkevand og overfladevand for at begrænse spredningen af PFAS til miljøet.

Kan findes i vores drikkevand

Der afsættes med handlingsplanen også en tilskudspulje, som vandforsyningerne kan bruge til at beskytte borgernes drikkevand mod PFAS de steder, hvor der er behov for det.

Når vi finder høje koncentrationer af PFAS, kan vi skærme og inddæmme forureningen ved at etablere nye forsyningsledninger og boringer. I nogle tilfælde kan vi også rense vandet og dermed fjerne PFAS fra drikkevandet.

Formålet er at sikre forsyningen af rent drikkevand og imødegå væsentlige stigninger i vandprisen.

"Det er heldigvis kun få vandforsyninger, der er så hårdt ramt af PFAS, at de skal rense vandet, men i de tilfælde vil forbrugeren kunne opleve høje stigninger i vandprisen. Den ulighed vil vi forhindre med en tilskudspulje, samtidig med at vi sikrer forsyningen af rent drikkevand," siger miljøminister Magnus Heunicke.

Indsatserne rammer bredt, med fokus på at:

  • Forbyde PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler til forbrugere i Danmark. Det foreslås at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år af hensyn til at omstille produktionen. Det betyder, at forbuddet vil gælde fra 1. juli 2026.

  • Der afsættes en pulje på 110 mio. kr. til oprensning af PFAS i drikkevand

  • Der afsættes en pulje på 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS

  • Øge kontrollen af produkter – bl.a. med onlinehandel og i fysiske butikker

  • Styrke overvågning af PFAS i vandmiljøet, i fødevarer og fødevareproducerende dyr.

  • Etablere partnerskaber med erhvervslivet samt sikre målrettet information til borgerne med letforståelige råd og vejledning

  • Sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning

  • Rådgive kommuner og vandforsyningsselskaber om PFAS samt sikre viden om PFAS-niveauerne i den danske befolkning

  • Arbejde for et generelt forbud mod PFAS i hele EU

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.