Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sidste måling - blok kun et mandat fra flertal

Politik

01/11/2022 11:42

J. Bøgen

Det er langt fra sikkert, vi ved, hvem der bliver statsminister i aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Valghandlingen er sat i gang, og traditionen tro kom de sidste meningsmålinger tidligt i morges, inden valgstederne åbnede.

Den mest opsigtsvækkende er fra Voxmeter, som har lavet målingen for Ritzau.

Her ser rød blok nemlig ud til kun at mangle et enkelt mandat for at kunne tælle til de famøse 90, som skal bruges for at have flertal i Folketinget.

Partierne står til at få 86 mandater, og man regner med, at tre af de fire nordatlantiske mandater fra Færøerne og Grønland også går til røde kandidater, hvilket vil bringe det samlede antal op på 89.

De blå partier står til at få 74 mandater, så hvis resultatet ender med at stemme overens med meningsmålingen fra Voxmeter, ender Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne med at stå med de afgørende mandater.

Med 8,5 procent af stemmerne vil det nye parti nemlig få 15 mandater - dermed vil partiet, hvis meningsmålingen holder, stå med de afgørende mandater til at bestemme, hvem der skal have regeringsmagten.

Socialdemokraterne står til at blive Folketingets klart største parti med 24,2 procent af stemmerne. Det vil i så fald gøre dem markant større end Venstre, der ser ud til at ramme omkring 14 procent.

Dansk Folkeparti måles til 2,9 procent af stemmerne, og Alternativet får den bedste Voxmeter-måling i tre år med 3,6 procent af stemmerne.

Meningsmålingen er nemlig lavet som telefoninterviews i går, d. 31. oktober, med 4577 udvalgte personer over 18 år. Det giver en statistisk usikkerhed på 1,3 procentpoint for begge blokkene.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.