Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skattelettelser for 6,75 mia. på vej: Disse danskere kan godt begynde at glæde sig

Politik

30/10/2023 16:32

J. Bøgen

Omvendt er der nogle grupper, der ikke kan se frem til så meget som en krone ekstra.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regeringen er på vej til at indfri en del af sit regeringsgrundlag.

Da SVM-regeringen blev til, blev der nemlig skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skulle bruges fem milliarder kroner på skattelettelser.

Det beløb ender ikke med at stå ved magt. I stedet bliver belæbet hævet ganske markant.

Faktisk har regeringen nu planer om at give personskattelettelser for 6,75 milliarder kroner.

Men det er ikke alle danskere, der får glæde regeringens planer.

Fokus på danskere i arbejde

Ifølge DR Nyheders oplysninger skal størstedelen af pengene gå til at hæve det såkaldte beskæftigelsesfradrag - altså det fradrag, man kun får, hvis man er i arbejde.

Det er eftersigende 4,8 milliarder af de 6,75 milliarder kroner, der skal gå til at hæve beskæftigelsesfradraget. I mere håndgribelige tal vil regeringen hæve satsen fra 10,65 procent til 12,75 procent.

Derudover vil regeringen også hæve selve grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag per år. Som reglerne er nu, kan man få fradrag op til 45.600 kroner, men det tal skal altså sættes op til 54.200 kroner, hvis regeringen får sin vilje.

Der har også sneget sig et særligt fradrag med for enlige forsøgere. Helt præcist vil regeringen hæve beskæftigelsesfradraget for den gruppe danskere fra 6,25 procent til 11,5 procent, og det årlige fradrag skal sættes op fra 24.400 kroner til 44.900 kroner.

Intet til kontanthjælpsmodtagere og pensionister

Der er flere detaljer i regeringens udspil til skattelettelser for danskerne, men der er nogle grupper, der ikke ser ud til at få så meget som en krone.

For pensionister er det nemlig kun de danskere, der får udbetalinger fra meget høje, private pensioner, der vil få glæde af regeringens planer.

Alle andre pensionister, samt danskere på overførselsindkomster, ser ikke ud til at få noget ud af regeringens planlagte skattelettelser.

Hvis regeringens planer bliver ført igennem, vil skattelettelserne blive indfaset frem mod 2030.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.