Foto: Steen Brogaard

Søren Pape Poulsen: Det virker meget voldsomt

Politik

08/06/2021 15:06

LTT

Søren Pape Poulsen, partileder for Det Konservative Folkeparti stiller spørgsmålstegn ved, om vi skal blive ved med at teste befolkningen i Danmark, som vi gør nu.

Han understreger at vi i Danmark tester fem gange så meget, som vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland pr. indbygger. Han oplyser i et opslag på Facebook, at vi i Danmark bruger to milliarder kroner om måneden på at teste folk. Han skriver ydermere, at det er voldsomt, når man tænker på at omkring 2,4 millioner danskere allerede har fået en vaccination, og når sæsonen er med os. 

Smitten ER under kontrol
Videre i sit opslag på Facebook skriver Søren Pape Poulsen “Smitten ER under kontrol. Det viser alle tal. Vi skal af med coronapasset, så snart det er muligt. For det er unaturligt, og det koster samfundet så voldsomt mange milliarder, at jeg kan blive helt deprimeret ved tanken. Jeg anerkender, at vi stadig skal teste mange steder i samfundet. Men skal vi teste cirka 150.000 danskere HVER dag?”

Lad negative test vare længere tid
Han har konkrete forslag til, hvordan vi kan undgå at teste så mange danskere hver dag. Han mener at det kan gøres ved at lade negative test vare i længere tid, eller sænke kravene for, hvornår man skal gøre brug at et coronapas. Han afslutter opslaget med: “Der er mange muligheder. Men prisen for den nuværende teststrategi er for høj i forhold til, hvor meget sundhed, man ellers kunne få for pengene. Enig?”

Coronapas som indgangsbillet
Som det er på nuværende tidspunkt skal man i Danmark kunne fremvise enten en negativ test, at man tidligere har været smittet med sygdommen eller at man er vaccineret i form af et coronapas, for at spise eksempelvis på restaurant, gå i fitnesscentre eller en tur på bar. 

Onsdag mødes partierne i Folketingssalen, for at snakke om en yderligere genåbning. Alle partier er indkaldt til forhandlingerne, undtagen Nye Borgerlige 

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.