Foto: Shutterstock

Sofie Carsten Nielsen rækker hånden ud til Lars Løkke Rasmussen

Politik

18/06/2021 11:50

LTT

Sofie Carsten Nielsen har i den seneste tid haft politiske flirter med flere formænd fra de blå partier.

Det startede med en frokostaftale med parti formanden Jakob Ellemann-Jensen (V), herefter blev det Søren Pape Poulsens (K) tur, hvor Sofie Carsten Nielsen ikke afslog at ville pege på partilederen som statsminister, senest var det Alex Vanopslagh (LA) og nu er turen altså kommet til Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne). 

Rækker hånden ud til flere partiledere
Sofie Carsten Nielsen har åbnet muligheden for at indgå i et regeringssamarbejde med Liberal Alliance, men nu rækker hun også hånden ud til Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Hun er på ingen måde afvisende for et politisk flertal, efter næste Folketingsvalg, bestående af Radikale Venstre, Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne. 

"Så skal vi da række hånden ud."
Sofie Carsten Nielsen rækker hånden ud til særligt en politisk leder: “Hvis der skulle Lars Løkke og Moderaterne til, før det gik op for folk, at Radikale faktisk har en række gode pointer – for det er vel sådan set det, han siger – så skal vi da række hånden ud.” siger Sofie Carsten Nielsen til Berlingske. 

Træt af klassisk blokpolitik
Sofie Carsten Nielsen, er træt af den klassiske blokpolitik og til Berlingske siger hun: “Til daglig bliver vi puttet i kasser, men vi kan sagtens have idéer til fælles med andre. Det er sådan, vi løser de rigtige problemer.” Sofie Carsten Nielsen er klar på at gøre op med traditionel blokpolitik, og i stedet for se på, hvor mulighederne ligger. 

 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.