Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Som følge af Grøn Trepart: Her får Danmark sin første bynære naturnationalpark

Politik

19/11/2024 10:12

J. Bøgen

Der kommer desuden seks nye naturnationalparker til.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mere og bedre vild natur og biodiversitet i store sammenhængende naturområder.

Det er et af resultaterne i den politiske 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark', som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået.  

Med aftalen afsættes 50 mio. kroner til at udvide de 15 naturnationalparker,  så der skabes store sammenhængende naturområder, hvor naturen kan udvikles sig på sine egne præmisser. I naturnationalparker bidrager store græssende dyr til at skabe en varieret natur. Mange fugle, svampe, insekter og planter er afhængige af den natur, som de græssende dyr skaber.

De 15 naturnationalparker udgør på nuværende tidspunkt samlet ca. 25.000 ha. Det svarer til et område, der svarer til cirka halvdelen af Falster.

Samtidig skal der etableres seks nye naturnationalparker, så der i alt etableres 21 naturnationalparker i Danmark.

"Naturnationalparkerne er afgørende for, at vi kan vende tabet af biodiversitet. Ved at give vores trængte natur mulighed for at udvikle sig frit på store sammenhængende arealer, skaber vi et fundament for, at vores dyre- og planteliv kan få bedre levesteder. Det er arealer, hvor vi genskaber de naturlige moser og vandhuller, udsætter store græssende dyr såsom krondyr og kvæg og gør skoven urørt," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Bynær naturnationalpark i hovedstaden

Udover de 21 naturnationalparker skal der som noget nyt etableres en bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled på Amager, så også hovedstadens indbyggere får bedre adgang til unik natur.

Den bynære naturnationalpark skal have flere hjemhørende græssere som kvæg og evt. heste. Antallet af græssere skal tilpasses i takt med årstidernes skiftende fødeudbud på et areal, der i perioder af året er meget vådt. De nærmere rammer for den bynære naturnationalpark skal fastlægges af aftalepartierne, da det er den første af sin slags.

Genopretning af tabt havnatur

Miljøministeren forhandler netop nu med Folketingets partier om de to første marine naturnationalparker i Danmark, som skal ligge i Øresund og Lillebælt. Kortlægning af historisk stenfiskeri og undersøgelser af miljøtilstanden i områderne viser, at der er et stort potentiale for genopretning af havnaturen i begge områder. Aftalepartierne har derfor afsat 80 mio. kroner til aktiv genopretning af havnaturen med særligt fokus på de to marine naturnationaparker.

"I alt for mange år har vi udnyttet havets ressourcer uden at tage hensyn til de langsigtede konsekvenser. Livet og biodiversiteten i havet er under pres, og det er vores pligt at rette op på den skade, som vi har forårsaget. Med 80 mio. kroner til genopretning af den tabte havnatur i de marine naturnationalparker kan vi genetablere ålegræs og stenrev, der er fundamentet for et sundt havmiljø," siger miljøminister Magnus Heunicke.

Fakta

  • Der afsættes 50 mio. kroner til udvidelse af de 15 besluttede naturnationalparker frem til 2030.

  • Der etableres yderligere seks naturnationalparker, så der samlet etableres 21 naturnationalparker i Danmark.

  • Der etableres en "bynær naturnationalpark" på Kalvebod Fælled, der skal indeholde hjemhørende flere græssere som kvæg og evt. heste. Aftalekredsen skal fastlægge rammerne for den 'bynære naturnationalpark'.

  • Der afsættes i alt 86 mio. kroner frem mod 2030 til etablering af den yderligere naturnationalpark og den 'bynære naturnationalpark', og aftalepartierne forpligter sig til at drøfte varig finansiering af driften efter 2030.

  • Der afsættes 80 mio. kroner til aktiv genopretning af havnaturen, med særligt fokus på de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund, herunder stenrev.*

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.