Det er alt for sjældent, at EU-spørgsmål bliver taget op i en folketingsvalgkamp.
Nu har tre partier taget initiativ til at sætte EU-spørgsmålet på dagsordnen, men i stedet for at forholde sig til den ideologiske og politiske kampplads EU er, vil de fremover bede borgerne om at gå til afstemninger og gøre deres arbejde.
Den umage politiske trio i form af Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil have borgerne til at gå til folkeafstemninger om EU ved ”større politiske beslutninger” med den begrundelse, at det skal styrke og sikre det direkte demokrati.
Læs også: Umage alliance går til valg på flere folkefstemninger
Det inviterer imidlertid til en lang række spørgsmål, som partierne skylder svar på:
1. Hvor meget repræsentation skal der til?
Mener de ikke, borgerne er så rigelig repræsenteret i europæiske spørgsmål?
Europæiske spørgsmål er muligvis de bedst behandlede, vi tager op i vores repræsentativt demokrati.
Processen er lang og indviklet. Vi har som land mulighed for at påvirke de politiske beslutninger, da sagen først og fremmest behandles i Europaudvalget i Folketinget. Et udvalg, der består af repræsentanter fra alle de folkevalgte partier i Danmark og giver ministeren sit mandat til det videre arbejde i EU.
Ministeren behandler herefter sagen med resten af EU’s ministre og der stemmes efter et system, der favoriserer de små lande.
Dette er bare den nationale demokratiske repræsentation.
Derudover har vi som EU-borgere også valgt vores egne repræsentanter i Europaparlamentet, der ligeledes skal stemme om spørgsmålene organiseret efter politiske overbevisninger. F.eks. sidder Bendt Bendtsen i den konservative gruppe EPP og Morten Helveg Petersen i den liberale gruppe ALDE.
Dermed er vi som borgere dobbeltgaranteret med repræsentation både som national og europæisk borger. Er det virkelig nødvendigt med direkte afstemninger også?
2. Hvorfor skal kun EU tages op til direkte afstemninger?
Hvorfor gælder ønsket om direkte demokrati ikke for nationale og kommunale spørgsmål?
Skifergas i Nordjylland, motorvej i Vestjylland eller vindmøllepark på Midtsjælland? Der er mange beslutninger, der påvirker lokalsamfundet, som staten beslutter. Hvis man skal følge de tre partiers logik, bør disse så ikke tages til lokale folkeafstemninger?
Ligeledes er der dagpenge, skattelettelser og uddannelsesreformer. Dette er blot tre blandt mange nationale spørgsmål, der påvirker borgerene, og hvor borgerne ikke altid er enig med folketingets partier. Hvorfor skal disse spørgsmål ikke tages til nationale folkeafstemninger for at sikre borgernes stemme?
Hvorfor gælder de direkte folkeafstemninger kun for EU-spørgsmål? Grundloven tillader også spørgsmål af anden karakter.
3. Hvad er større politiske beslutninger?
Hvor mange politiske spørgsmål skal borgerne inddrages i?
De tre partier har svaret med bankunionen, men de mangler fortsat at komme med andre eksempler på større politiske beslutninger, som de mener borgerne skal stemme om i forhold til EU-spørgsmål.
Alene den 18. marts skulle udvalget træffe beslutninger om en Europol parallelaftale, Tyrkiets medlemskab af EU, Ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og mange andre komplekse og omfattende spørgsmål.
Hvad vil de tre partier gerne have borgerne forholder sig til og hvorfor vil de ikke tage de politiske spørgsmål hver især sag for sag? Med deres politiske baggrund er de næppe enige om de fleste af de konkrete spørgsmål, de skal forholde sig til.
Den umage alliance har åbnet for en stor debat, som de er nød til at uddybe og svare på.
Det er altid godt med mest mulig demokratisk belæg, men de tre partier er nødt til at blive mere konkrete og forholde sig til konsekvenserne af deres udmelding.
I stedet for at diskutere proces ville det være sundt for EU-debatten at vende de konkrete politiske emner. Hvad mener partierne om bankunionen? Hvordan mener de, EU kan blive uafhængige af Putins gas? Hvordan mener de, at vi får en ansvarlig flygtninge- og asylpolitik?
Det er ikke kun borgerne, der skal stå på mål for de store spørgsmål. Det er i første omgang de tre politiske partier, der skylder svar på konsekvensen af deres udmelding.
