Den Grønne Ungdomsbevægelse varsler en sultestrejke som et led i deres langvarige kampagne for omstillingen af landbruget.
Fra og med i dag. mandag d. 30. september, vil 11 unge sætte sig foran Christiansborg og sultestrejke med krav om, at få indflydelse på den omstridte Grøn Trepart-aftale, der forventes snart at blive lukket.
Bevægelsen har i fem år ført en dialogsøgende kampagne, med fokus på især den animalske produktions massive klima- og naturpåvirkninger.
Fem års kamp for fremtiden: De har prøvet alt
Siden 2019 har unge i Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmpet for en retfærdig og bæredygtig landbrugspolitik, hvor omlægning af den enorme produktion af dyr står centralt.
På trods af utallige forsøg på dialog, bogudgivelser, demonstrationer og skriftlige bidrag til debatten, bliver de unge, Klimarådets eksperter, forskere og grønne organisationer stadig overhørt i forhandlingerne om landbrugets fremtid.
Sultestrejken markerer en skærpelse af protesten og en sidste appel om at sikre en reel transformation af Danmarks mest udledende sektor.
"Jeg sultestrejker i politisk afmagt. I protest mod en forhandlingsproces, hvor organisationer som Landbrug & Fødevarer har fået lov til at beholde den massive dyreproduktion, mens unge er blevet ekskluderet og præsenteret for en aftale, der sætter vores fremtid på spil. Staten har et ansvar for at beskytte børn og unge, ikke nogle få i landbrugets klimaskadelige kommercielle interesser," siger Caroline Lundsteen, aktiv fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, der sultestrejker fra i dag.
"Sultestrejken handler om mere end os"
De unge understreger, at sultestrejken ikke kun er en kamp for klimareduktioner i Danmark, men også en protest mod det signal, vi sender som “grønt foregangsland” med vores landbrugspolitik, der fører stadig vil føre til global afskovning, tab af biodiversitet og fremtidens klimakatastrofer.
Den Grønne Ungdomsbevægelse fremhæver, at Danmarks intensive kødproduktion bidrager til en global skæv fordeling af ressourcer. En nylig analyse fra Klimarådet konkluderede, at Danmarks animalske produktion tog flere proteiner i input, end det producerede. Samlet set betød det, et minus på produktionens proteinbalance svarende til 7 millioner menneskers proteinbehov.
Andre beregninger, at hvis landbrugsarealerne blev brugt til at dyrke flere fødevarer til mennesker, i stedet for dyr, har vist, vi ville kunne dække 19 millioner flere menneskers proteinbehov end de gør i dag.
"Vi sultestrejker for at sætte fokus på de mennesker, der rammes af et uretfærdigt globalt fødevaresystem. Og vi sultestrejker for dem, der vil blive ramt de kommende årtier – både herhjemme i Danmark og i mere udsatte lande – hvis den her aftale bliver til virkelighed," Laurits Winther, aktiv fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Krav om en målrettet CO2-afgift og støtte til plantebaseret produktion
De unge kræver en høj og målrettet CO2-afgift på landbrugets største udledere, men tager hensyn til de små og mellemstore landbrug.
De ønsker desuden øget støtte til plantebaseret og regenerativ fødevareproduktion i stedet for umodne teknologiske løsninger, der fastholder det nuværende animalske produktionssystem.
Bevægelsen indsamler også støtteerklæringer til strejken og deres kritik, og henvender sig til politikerne med disse tre krav:
CO2-afgift på landbruget: For at sikre en reduktion af den animalske produktion kræver vi en høj og målrettet CO2-afgift på 1.500 kr./ton CO2 i 2030, som eksperterne i Klimarådet anbefaler. Den nuværende Grøn Trepart-aftale foreslår en så lille afgift, at den på ingen måde imødekommer de kriser for klimaet og fødevaresikkerheden, som det animalske landbrug forårsager.
Rammer de største forurenere: Afgiften skal målrettes de største landbrugsforurenere og tage hensyn til små og mellemstore jordbrug.
Støtte til plantebaseret produktion: Vi kræver, at provenuet fra afgiften og landbrugsstøtten generelt prioriterer omlægning til plantebaseret fødevareproduktion. Det skal blandt andet ske via støtte til landmænd, der ønsker at omlægge deres produktion frem for at investere i teknologiske løsninger såsom fodertilsætningsstoffer og pyrolyse, som landbrugslobbyen foreslår.
