Kongehuset skal fortsætte med at udvikle sig og være et aktiv for Danmark.
Det mener regeringen, og derfor har Statsminister Mette Frederiksen (S) i dag fremsat tre lovforslag, der samlet skal understøtte et moderne og fremtidssikret monarki.
”Kongeriget Danmark har fået et nyt Kongepar, og der skal derfor fastsættes nye økonomiske rammer for Kongehuset. Regeringen ønsker at benytte denne anledning til at fremtidssikre Kongehusets økonomi. Vi har et Kongepar og et Kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for,” siger Mette Frederiksen.
Skal have 17,3 mio. kroner mere
Regeringen lægger op til, at den samlede ydelse til Kongehuset stiger fra 126,5 mio. kr. til 143,8 mio. kr. Statsydelsen, der hidtil har udgjort ca. 94 mio. kr. til H.M. Dronning Margrethes Civilliste, fastsættes nu til ca. 123 mio. kr. årligt til H.M. Kong Frederiks Civilliste.
De hidtidige årpenge til D.K.H. Kronprinsparret på ca. 23. mio. kr. om året bortfalder.
Når H.K.H. Kronprins Christian etablerer egen husholdning, foreslås det, at Kronprinsen tillægges egne årpenge, og at statsydelsen til H.M. Kong Frederik samtidig bliver nedsat med 4 mio. kr.
Så meget skal den abdicerede dronning have
Derudover foreslås det, at H.M. Dronning Margrethe fremover vil modtage 12 mio. kr. i årpenge. Det skal sikre, at Dronning Margrethe kan opretholde et passende hof, der bl.a. kan understøtte Dronning Margrethes fortsatte varetagelse af officielle opgaver.
Der lægges desuden op til at yde et ekstraordinært tilskud på ca. 29 mio. kr. i 2024 for at sikre, at Kongehuset har en behørig soliditetsgrad og tilstrækkelig kapital til bl.a. nødvendige investeringer og til udgifter som følge af tronskiftet.
Endelig lægges der på Kulturministeriets område op til, at staten overtager den indvendige vedligeholdelse af de slotte og palæer, der stilles til rådighed for Kongehuset, som hidtil har påhvilet Kongehuset. Disse slotte og palæer er landets fælles kulturarv.
Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. februar 2024, hvilket bl.a. betyder, at ydelserne fra februar 2024 og frem til lovens ikrafttræden bliver efterreguleret.
Lovforslagene førstebehandles i Folketinget fredag den 19. april 2024 og kan tilgås på Folketingets hjemmeside.
