Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

BREAKING rødt flertal: Her er resultatet af Folketingsvalget 2022

Politik

02/11/2022 05:38

J. Bøgen

Der er 12 partier, der har fået stemmer nok til at komme i Folketinget.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne har sat deres krydser. Stemmerne er talt op. Resultatet af Folketingsvalget 2022 ligger klar.

Og det bliver med følgende fordeling af stemmerne:

  • Socialdemokratiet - 27,5 procent (50 mandater)

  • Venstre - 13,3 procent (24 mandater)

  • Moderaterne - 9,3 procent (16 mandater)

  • Socialistisk Folkeparti - 8,3 procent (15 mandater)

  • Danmarksdemokraterne - 8,1 procent (14 mandater)

  • Liberal Alliance - 7,9 procent (14 mandater)

  • Konservative - 5,5 procent (10 mandater)

  • Enhedslisten - 5,2 procent (9 mandater)

  • Radikale Venstre - 3,8 procent (7 mandater)

  • Nye Borgerlige - 3,7 procent (6 mandater)

  • Alternativet - 3,3 procent (6 mandater)

  • Dansk Folkeparti - 2,6 procent (5 mandater)

  • Frie Grønne - 0,9 procent (0 mandater)

  • Kristendemokraterne - 0,5 procent (0 mandater)

Socialdemokratiet bliver altså det største parti i Folketinget med 50 mandater. Det er to mere end ved valget i 2019

Venstre får derimod et rædselsvalg og går tilbage med hele 10,1 procent i forhold til valget i 2019. Det giver dem 24 mandater, 19 mindre end ved sidste valg.

Det samme kan siges om Dansk Folkeparti, der godt nok kommer over spærregrænsen, men det bliver med 2,6 procent af stemmerne, og partiet får derfor 5 mandater, hvilket er 11 mindre end i 2019.

Radikale Venstre, som mere eller mindre fremtvang dette Folketingsvalg, får også hug af vælgerne og bliver mere end halveret. 3,8 procent af stemmerne, og det giver 7 mandater - et fald på 9 mandater.

Liberal Alliance står derimod til at få et historisk godt valg. Faktisk ser partiet ud til at blive mere end tredoblet i forhold til valget i 2019 med 7,9 procent af stemmerne, hvilket giver 14 mandater, hvilket er 10 mere end ved valget i 2019.

Debutantpartiet, Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen, brager mildest talt ind i Folketinget ved deres første valg nogensinde. 8,1 procent af de afgivne stemmer er gået til Danmarksdemokraterne, og det giver partiet 14 mandater.

Det eneste parti i lilla blok, Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen ved roret, ser også ud til at få en fantastisk debut med 9,3 procent af stemmerne. Det vil give partiet 16 mandater.

Færøerne sender et mandat til både rød og blå blok, og fra Grønland kommer der to mandater til rød blok.

Det betyder, at rød blok får 90 mandater, blå blok 73 mandater og Moderaterne 16 mandater. Der er derfor, igen, rødt flertal i Folketinget.

Det skal siges i denne sammenhæng, at et så tæt resultat kan nå at ændre sig i løbet af fintællingen. Det kan derfor være, at vi i løbet af dagen i dag pludselig får et nyt resultat, når man har været stemmesedlerne igennem med en tættekam.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.