CEPOS har på Finansministeriets familietypemodel beregnet effekterne af Løkkes skatteplan. I beregningerne er indregnet effekter af både lønsumsafgift, afskaffelse af topskat, den nye ’top-topskat’ (bortfald af personfradrag) samt effekter af lavere selskabsskat.
"Løkke gav ved lanceringen af skatteplanen indtryk af, at en almindelig lønmodtager enten vil få en skattelettelse eller uændret skat af skatteplanen. Men det er helt forkert. Vores beregninger på Finansministeriets familietypemodel viser, at Løkkes skatteplan vil medføre et tab på 10.300 kroner årligt for en typisk arbejderfamilie. Det skyldes primært, at arbejderfamilien rammes af Løkkes nye lønsumsafgift på 3,2 procent, for der vil ikke gå lang tid, før lønsumsafgiften overvæltes på lønmodtagerne i form af lavere lønninger," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Det skriver CEPOS i en pressemeddelelse om deres nye analyse.
Lønsumsafgift vil ramme lønmodtagere
Bundlinjen er, at det ender med at være lønmodtagerne, der rammes af lønsumsafgiften, uanset at det i første omgang er virksomhederne, der skal betale den. Personer mellem ca. 380.000 kroner og ca. 700.000 kroner taber stort set alle på reformen. Det vil sige, at over en million danskere taber på Løkkes reform. Den store middelklasse betaler for Løkkes reform.
En funktionærfamilie får en skattestigning på 14.400 kroner årligt på grund af lønsumsafgift med videre. Omvendt vil en direktør-familie få en skattelettelse på 33.600 kroner årligt. Her trækker blandt andet afskaffelsen af topskatten op, mens det mistede personfradrag samt lønsumsafgiften trækker ned, hvilket netto giver en skattelettelse på 33.600 kroner.
En enlig med en meget lav årsløn på 180.000 kroner får en gevinst på 7.700 kroner årligt. Det skyldes primært, at indkomster under ca. 200.000 kroner får gavn af Løkkes negative lønsumsafgift på 5,8 procent.
"Der er rigtig godt, at Løkke vil fjerne topskatten samt lette aktieskatten og selskabsskatten. Det vil gavne væksten. Men jeg er helt uforstående over for, at middelklassen skal betale for reformen via den nye lønsumsafgift på 3,2 procent. Det indebærer, at over en million danskere taber på Løkkes skattereform. Løkke kunne alternativt have finansieret sin skattereform ved at bruge af råderummet. Hvis han dropper lønsumsafgiften og finansierer via råderummet, har han en fremragende skattereform," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Resumé af analysen
Moderaterne fremlagde i september 2022 et udspil til en økonomisk reform. Dette notat gennemgår planen og viser konsekvenserne for forskellige familietyper.
En arbejderfamilie får reduceret sin disponible indkomst med 10.300 kr. årligt, mens en funktionærfamilie taber 14.400 kr. Vinderne er personer med meget høje eller lave indkomster. En direktørfamilie vinder 33.600 kr. mens en enlig med en bruttoløn på 180.000 kr. (under mindstelønnen) vinder 7.700 kr. Beregningerne er foretaget på Finansministeriets familietypemodel.
Planen indeholder mange tiltag som markant vil løfte vækst og velstand. Det drejer sig om en afskaffelse af topskatten, nedsættelse af selskabsskatten fra 22 pct. til 15 pct. samt nedsættelse af aktieindkomstskatten fra 42 pct. til 30 pct.
Planen indeholder også en lønsumsafgift på 3,2 pct. for lønindkomster over 352.000 kr. Hvis en virksomhed betaler en løn på over 352.000 kr. (2019-niveau) til en medarbejder skal virksomheden betale en afgift til staten på 3,2 pct. af hele lønnen. Det er pga. lønsumsafgiften, at en arbejder- og en funktionærfamilie taber på reformen.
Selv om det ikke er medarbejderen, som formelt betaler lønsumsafgiften, er det i sidste ende medarbejderen, som de facto kommer til at betale. Afgiften vil medføre en lønnedgang, som svarer til virksomhedernes betaling af lønsumsafgiften, så virksomhedernes samlede lønudgifter inkl. lønsumsafgift er uændrede.
Reformen øger uligheden med 0,52 pct. målt ved Gini-koefficienten. Dermed er det den mest ulighedsskabende reform siden år 2000, når man ser på vedtagne skattereformer.
