Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vil gøre det sværere at komme ind og nemmere at smide ud

Politik

24/03/2023 16:05

J. Bøgen

Det vurderes at ramme op mod 2000 unge.

Som reglerne er i dag, skal man have et karaktergennemsnit fra folkeskolen på mindst 5, hvis man vil gå på gymnasiet.

Faktisk har du også muligheden for at komme ind med et lavere gennemsnit, men her kræver det, at du gennemfører en vejledningssamtale på gymnasiet.

Men står det til Danske Gymnasier, skal det i fremtiden være langt sværere at få en plads på den traditionelle ungdomsuddannelse.

Formand for Danske Gymnasier, Henrik Nevers, siger nemlig til DR, at muligheden for at komme ind med så lavt et gennemsnit går ud over fagligheden, og derfor ønsker han en opstramning af reglerne.

Helt konkret efterlyser han, at man ikke får en ekstra chance for at komme på gymnasiet - altså, at hvis man ikke har mindst 5 i karaktergennemsnit, så er det bare sådan, det er.

"Hvis man siger, at man har et krav på 5 rent i snit i gymnasiet, så vil det være en opstramning. Vores tal siger, at det vil være en 1.500-2.000 elever, der ikke vil kunne komme i gymnasiet," siger Henrik Nevers til DR.

To chancer, så er det ud

Faktisk drømmer Danske Gymnasier også om, at det bliver nemmere for gymnasierne at skille sig af med de elever, som godt nok er kommet igennem nåleøjet, men som helt tydeligt er havnet det forkerte sted.

Det skal således være muligt at smide en elev ud, hvis vedkommende ikke består de to første prøver.

I løbet af de første tre måneders gymnasiegang har eleverne nemlig to eksaminer i fagene Almen Sprogforståelse og Naturvidenskabeligt Grundforløb - og hvis man ikke er i stand til at bestå de to, skal det have konsekvenser, mener Henrik Nevers.

Han mener ikke, det kommer til at gå ud over de unge, som måske blomstrer sent rent bogligt. Hvis man har gjort en rimelig indsats, vil man nemlig være i stand til at bestå i hvert fald den ene af de to prøver, lyder det fra formanden.

Gymnasieelever raser mod forslag

Det vil være en underdrivelse at sige, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, er fortalere for forslaget.

Faktisk er DGS fuldstændig imod at hæve gennemsnittet, altså ved at fjerne muligheden for at komme ind, selvom man har under 5 i gennemsnit.

Forperson i DGS, Madeleine Steenberg Williams, forklarer til DR, at man ofte ser, at de unges gennemsnit stiger mere og mere i takt med, at de når længere i gymnasiet.

Derudover påpeger hun, at unge skal have mulighed for selv at vælge, hvilken uddannelse de vil ind på. Samtidig forklarer hun, at undervisningsmetoden på gymnasiet er markant anderledes end i folkeskolen, og derfor er et lavt gennemsnit fra folkeskolen ikke ensbetydende med, at man vil klare sig skidt på gymnasiet.

I stedet for at gøre det sværere at komme ind og nemmere at smide elever ud, mener DGS i stedet, at man skal fokusere på at hjælpe de elever, der har det svært.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.