Rigsrevisionen konkluderer i sin beretning til Statsrevisorerne, at Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS i perioden 2007-2021 har været ”meget utilfredsstillende”.
Det kritiseres, at Miljøstyrelsen i en konkret sag har sagsbehandlet på et usikkert grundlag vedr. import af affald med PFOS til bortskaffelse. Hertil er der kritik af, at styrelsen ikke har fastsat krav om overvågning af udledning af PFAS fra affaldsdepoter.
Endelig kritiseres Miljøstyrelsens indsats i forhold til at overvåge forurening med PFAS i spildevand, overfladevand og drikkevand.
Kritikken omhandler bl.a., at Miljøstyrelsen ikke har dokumenteret, at tilsynet med PFOS i produkter skete på grundlag af en risikovurdering, som begrunder, hvorfor tilsyn med det nu forbudte stof PFOS først skete syv år efter, at et generelt forbud var trådt i kraft, og at der først blev ført tilsyn med PFOS i brandskum 10 år efter, at det blev forbudt at anvende.
Rigsrevisionens beretning omhandler perioden fra 2007 til 2021.
Tager kritikken alvorligt
Miljøminister Magnus Heunicke ser med stor alvor på kritikken:
"Rigsrevisionen retter en meget klar kritik mod myndighedernes håndtering af PFAS i en 14-årig periode fra 2007 til 2021. Den kritik tager jeg meget alvorligt. Det er grundlæggende vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at begrænse forurening med PFAS. Derfor viser beretningen også, hvor vigtigt det er, at vi har sat gang i at få ryddet op," siger miljøminister Magnus Heunicke.
På baggrund af beretningen har ministeren derfor igangsat et tværgående servicetjek af alle de relevante miljømyndigheders håndtering af PFAS.
"Vi skal være helt sikre på, at vi har fået rettet op på alle de fejl i myndighedernes håndtering af PFAS, som Rigsrevisionen har påpeget. Derfor igangsætter vi nu et tværgående servicetjek af de relevante miljømyndigheder, der har med PFAS at gøre," siger ministeren.
Har allerede sat ind flere steder
De danske myndigheder har sat ind på en række af de områder, der kritiseres i beretningen. Der er skruet op for tilsynet med forbudte PFAS-stoffer i for eksempel forbrugerprodukter, i brandslukningsskum og sprøjtemidler. Der er obligatoriske grænseværdier på vej for PFAS i spildevandsslam.
Endelig er der indført øgede krav til test og grænseværdier for PFAS i drikkevand, og senere i år stilles der krav om test for yderligere 10 PFAS-stoffer i drikkevand.
"Vi er i gang og har strammet op på en hel masse af de punkter, hvor Rigsrevisionen kritiserer at indsatsen har været utilfredsstillende i perioden 2007 til 2021. Vi tester i dag meget mere, mange flere steder og for flere PFAS-stoffer. Danskerne skal kunne føle sig trygge ved, at myndighederne har fuldt fokus på PFAS-udfordringen," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Det er kommunerne, der er ansvarlige for, at vandselskaberne tester og indberetter resultater af test, så eventuel forurening opdages.
"Derfor har jeg inviteret kommunerne til et møde for at sikre, at de har fokus på, at de har pligt til at føre tilsyn med vandselskaberne og sørge for, at de måler og indberetter til kommunerne, så vi kan opdage, hvis der er forurening," siger miljøministeren.
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer, som begyndte at blive brugt i 1950'erne. Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende. PFAS anvendes i for eksempel imprægneringsmidler, elektronik, tekstiler og maling.
