Regeringen fremlægger nu sit udspil til en langt mere enkel og ubureaukratisk beskæftigelsesindsats, der kan gøre en forskel for borgere, virksomheder og kommuner. Med udspillet bliver kommunerne aflastet for administrative opgaver for i omegnen af ½ mia. kr. Det svarer til knap 1.000 fuldtidsansatte.
Grundelementerne i regeringens udspil er flere ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger for virksomheder samt færre og mere enkle proceskrav, som giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger.
Med friheden til kommunerne følger også ansvaret for at sikre, at borgerne får en indsats, der kan hjælpe dem i job eller tættere på arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende for regeringen, at alle får den bedst mulige hjælp. Ingen må blive overladt til sig selv på passiv forsørgelse. Regeringen vil derfor løbende måle, hvordan kommunerne håndterer den større frihed, og vil sikre, at det får konsekvenser, hvis de ikke lever op til ansvaret.
Regeringens udspil vil betyde, at borgerne vil blive mødt af krav og regler, der er lettere at forstå og som virker fair og rimelige for den enkelte. Det vil også blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen. Derfor er det også afgørende, at virksomhederne bidrager.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
”Regeringen fremlægger et meget ambitiøst bud på, hvordan vi kan forenkle beskæftigelsesindsatsen. Og det er voldsomt tiltrængt. Borgere, virksomheder og kommuner har i årevis druknet i besværlige regler og stive proceskrav. Jeg er heller ikke den første, som forsøger at rydde op i bunken. Men denne gang skal det lykkes os at nå frem til et resultat, der kan gøre en forskel. Jeg håber, at Folketingets partier er lige så ambitiøse. Vi skylder hele Danmark, at vi handler nu.”
”Med udspillet giver vi kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen for den enkelte borger. Vi tror på, at kommunerne er bedre til det end os politikere på Christiansborg. De kender borgerne, de kender de lokale virksomheder, og de ved, hvad der virker bedst. Men jeg vil gerne understrege, at det er frihed under ansvar. Når vi fjerner mange til krav til indsatsen, så betyder det ikke, at borgerne skal have mindre indsats. Det betyder kun, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge den indsats, de vurderer, er den bedste for den enkelte borger. Vi skal have alle med – og det kræver, at de får en indsats. Derfor vil jeg følge kommunernes indsatser og resultater tæt.”
Regeringens udspil til en forenklet beskæftigelsesindsats er en del af regeringens sammenhængsreform, som blandt andet skal reducere bureaukratiet markant og sikre en simplere og mere sammenhængende styring og indsats på tværs af hele den offentlige sektor.
Innovationsminister Sophie Løhde siger:
”Mere tillid og mindre bureaukrati. Det har rigtig mange politikere talt om i flere år uden for alvor at gøre noget ved. Det gælder ikke mindst på beskæftigelsesområdet, hvor reglerne gennem årene er blevet stadig mere komplekse til stor frustration for både de ledige og medarbejderne på jobcentrene. Det gør vi nu noget ved. Som led i regeringens sammenhængsreform luger vi godt og grundigt ud i regeljunglen på beskæftigelsesområdet og giver kommunerne og de mange dygtige medarbejdere mere frihed og tillid.”
”Med udspillet på beskæftigelsesområdet tager vi i dag et markant skridt på vejen mod at afbureaukratisere den offentlige sektor. Men vi stopper ikke her. Vi ønsker at give medarbejderne mere tid til kerneopgaverne og bedre mulighed for at bruge deres faglighed. Derfor vil vi også i regi af sammenhængsreformen fortsætte arbejdet med at forenkle regler og få nedbragt bureaukratiet på andre af de store velfærdsområder.”
Centrale forslag i udspillet:
- Tæt kontakt i starten, hvor alle ledige skal have fire samtaler inden for de første seks måneder, men der bliver færre krav til, hvornår jobcentret skal holde samtalerne. Efter seks måneder bliver det op til jobcentret at afgøre, hvornår samtalerne skal holdes.
- Kun ét krav til aktivering. Ledige på dagpenge og kontanthjælp skal have et aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed. Ellers bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte ledige har brug for indsats. En række særregler for bestemte aldersgrupper fjernes dermed også.
- Krav til jobsøgning fjernes for ledige, der har et job på hånden, eller som skal på fx efterløn eller barsel. De skal ikke længere søge job de sidste seks uger, der ellers har været et krav. Jobcentret eller a-kassen kan dog stadig henvise til et konkret vikarjob, som den ledige skal søge.
- Løntilskudsordningen forenkles og får kun to varighedsbegrænsninger. Én for borgere tæt på arbejdsmarkedet, som kan være i privat løntilskud i seks måneder og offentligt løntilskud i fire måneder. Og én for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, som kan være i løntilskud i seks måneder – både privat og offentlig – med mulighed for at få det forlænget.
- De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to. Borgere tæt på arbejdsmarkedet kan være i praktik i op til fire uger, mens borgere længere væk kan være der i op til 13 uger med mulighed for at forlænge det.
- Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.
- Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres. Dermed slipper virksomhederne for at manuelt at indtaste en lang række oplysninger om alle deres ansatte, når de skal en person i praktik eller løntilskud.
- Ledige skal selv booke samtaler med jobcentret, så det ikke er jobcentret, der bestemmer tidspunktet. Hidtil har det kun været et krav for ledige på dagpenge.
- Styrket fokus på kommunernes indsatser til borgere og løbende opfølgning på det.
- Hele lovteksten – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – gennemskrives og alle bemærkninger samles ét sted.
