Der er ingen vej udenom. Hvis sygehusenes økonomi skal overleve de stigende udgifter til medicin, så skal lægerne have hjælp til at prioritere, hvilke patienter de skal behandle.
Forud for Danske Regioners generalforsamling torsdag lyder det advarende fra regionerne, at udgifterne til sygehusmedicin løber løbsk. Fortsætter væksten, fordobles de nuværende udgifter på syv milliarder kroner til 13-14 milliarder om fem år.
På den baggrund foreslår de radikale regionsrådsmedlemmer, at der etableres et prioriteringsinstitut. Det skal vurdere lægemidlers effekt i forhold til prisen, inden sygehusene indkøber det. Dermed kan der siges nej til medicin, der i bedste fald kun har kortvarig, om nogen effekt overhovedet på livstruende sygdomme. Læs også: Lægemiddelindustri til regioner: Overreager nu ikke - Vi er nødt til at diskutere, om vi som andre lande også skal overveje prisen på nye, dyre medicintyper, før vi godkender dem. Vi lader som om, at pengene er lige meget, og at vi ikke vil sætte pris på menneskeliv. Men så nedprioriterer vi jo bare indirekte på andre områder, siger Charlotte Fischer, radikalt medlem af regionsrådet i Hovedstaden. Hun får opbakning fra SF's sundhedsordfører på Christiansborg, Özlem Cekic, som henviser til, at regionerne tvinges til at indkøbe dyr medicin, fordi de med de nuværende regler ikke må vægte prisen. - Det betyder, at der er patienter, som får utrolig dyr medicin, der kun forlænger deres liv med en uge og måske tilmed har store bivirkninger. Vi kunne få langt mere sundhed for pengene, hvis industrien blev presset på prisen. Det kunne et prioriteringsinstitut medvirke til, siger hun. Samme holdning har formanden for KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), Steen Werner Hansen, der også er vicedirektør på Herlev Hospital. Han siger til Ritzau, at meget lidt af den nye og dyreste medicin, som i dag bliver brugt, redder liv, og at selv den livstidsforlængende effekt tit er begrænset. - I mange andre lande har prioritering af ny medicin været på dagsordenen i en årrække. Det har lagt et pres på medicinalindustrien, mens vi herhjemme bare betaler fuld pris for de ofte meget dyre, nye produkter, siger Steen Werner Hansen. Han mener derfor, at Danmark bør kigge mod eksempelvis England, hvor de britiske myndigheder via prioriteringsinstituttet NICE har sagt nej til meget dyre medikamenter med begrænset effekt. Men den engelske model kan ikke overføres til Danmark, siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen. - Vi betaler meget skat i Danmark, og derfor har vi en forventning om at få den bedste behandling, hvis vi bliver syge. Jeg tvivler på, at der vil være en forståelse i befolkningen for, at der er visse typer medicin, vi ikke har råd til, siger han. Også Kræftens Bekæmpelse og paraplyorganisationen Danske Patienter advarer mod et prioriteringsinstitut. - Men et stadigt vigtigere håndtag er, at man taler med patienterne om, hvad de egentlig selv ønsker i forhold til de bivirkninger, som ny medicin også vil give dem. Det ville få mange flere til at sige fra, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen. /ritzau/
