Så er debatten om, regioners eksistensberettigelse igen blusset op. Debatten indholder mange påstande om hvad der er bedst og ikke mindst mange påstande om at der ikke findes bedre organisering til sundhedsvæsenet.
Jeg tilhører den mellemvare, som egentlig bare gerne vil have det bedste for vores sundhedsvæsen og vores samfund. Det er ikke et enten eller og det er i virkeligheden heller ikke kun et spørgsmål om sundhedsvæsen og regioner.
Vi har præsteret gigantiske resultater på det faglige, økonomiske og organisatoriske niveau i regionerne. Men vi har generelt kun øje for vores egen økonomi, hvilket jo er naturligt nok, men kunne det da ikke være dejligt hvis vi også tænkte samfundsøkonomisk.
Det være sig både den enkeltes personlige økonomi, kommunernes økonomi og ikke mindst alle de øvrige afledte omkostninger der i samfundet, når vi sætter ting i gang.
Men vi har ikke præsteret nok på de områder hvor borgerne både er i regionernes tilbud og i kommunens tilbud.
Her er der stadig en del kassetænkning. Bevares det bliver da stille og roligt bedre, men jeg vil gerne gå endnu længere.
Jeg ville gerne inddrage kommunernes udgifter til f.eks. sygedagpenge i vores beslutninger.
En sammenlægning af regioner og kommuner vil fjerne de fleste uhensigtsmæssige kassetanker. Kun på den måde kan vi sammentænke ressourcer og indsatser til gavn for både borgere og for økonomien.
Om de 5 så skal hedde kommuner eller regioner, er helt underordnet. Hvad der derimod er vigtigt, er om det er gennemtænkt, planlagt ordentligt og ikke bliver trukket ned over hovedet på nogen med et års varsel.
Nu vil nogen så påstå at jeg fjerner et demokratisk lag og gør lokalpolitikken fjern for borgeren. Det har intet på sig. Idag er der skolebestyrelser på alle skoler. Men hvis vi nu skal være ærlige har de så nok at skulle have sagt? Jeg synes det ikke. Jeg synes nærmest det er lidt til grin.
Og når vi nu beklager os over at borgerne ikke interesserer sig nok for deres lokale demokrati, så er jeg sikker på, at de interesserer sig for lige nøjagtigt det eller de områder som de er i daglig berøring med.
Derfor: Lad os lave 5 kommuner/regioner og samtidig øge det rigtigt lokale demokratis beslutningskompentence.
Med 5 råd til erstatning for 98 kommuner og 5 regioner, vil der sikkert også være råd til at lønne politikerne, så de kan beskæftige sig med det politiske arbejde på fuld tid og 100 pct. fokuseret - i stedet for sådan lidt med venstre hånd mellem arbejde og familieliv.
Måske ville det endda blive en bredere repræsentation i rådene.
