Det er fredag eftermiddag og mit andet KL Topmøde er netop slut. Jeg er nyvalgt lokalpolitiker fra 2013. Efter 25 år som leder i det private erhvervsliv har jeg ofte lidt svært ved den ineffektivitet der præger arbejdet i det politiske system.
Denne ineffektivitet brød ud i lys lue på sidste års KL Topmøde. Hele den lokalpolitiske elite mødtes uden et eneste fagligt eller seriøst output. Ja – vi lyttede til beretning, hørte taler (primært om KL’s rolle i lærerkonflikten) og klappede høfligt af regeringens repræsentant der roste kommunerne for økonomisk ansvarlighed. Men det virkede som om der var mere fokus på at få de rigtige borde i salen, hvilket band der spillede om aftenen samt at komme først ud til fadølsudskænkningen.
Sidste år var jeg således ikke imponeret. Jeg husker at jeg tænkte “flopmøde” og ikke topmøde efter at have investeret 1½ døgn og en nat væk fra familien.
Læs også klumme om Topmødet fra Lone Myrhøj (SF).
Stor var min skepsis derfor da jeg torsdag morgen igen dragede til Aalborg. Ville det igen være en stor “fætter/kusine fest” med stærkt begrænset fagligt indhold, større kø ved fadølsudskænkningen end ved indgangen til de politiske debatter og en halvtom sal dagen derpå?
Same – but different
Årets topmøde bød på et par helt ligegyldige fornyelser samt et mindre drama ved en reel politisk debat med tilhørende afstemning. Den politiske debat omkring KL’s mulige fusion med regionerne løftede indholdet på mødet en lille smule. De øvrige fornyelser skabte primært forvirring og utilfredshed.
Fornyelserne behagede nemlig ikke de gamle garvede topmøde-gængere. Arrangørerne havde tilladt sig at ændre på placeringen af bar-områderne, afbestille de dyre stand-up-komikere og gentænke torsdagens festmiddag. Det får de sandsynligvis ikke lov til næste år. Her vil vi sikkert være tilbage ved det gamle – med undtagelse af den nye storskærm bag scenen. Den fik mange rosende ord med på vejen.
Retfærdigvis skal det siges at også ændringen med “faste pladser” (kommuner var placeret ved fastlagte borde på forhånd) blev taget godt imod. Det frigjorde en del ressourcer at der ikke om morgenen skulle kæmpes om at placere de fra Forvaltningen medbragte navneskilte på de mest attraktive borde.
Konceptet ligger dermed fast i 2016
Vi mødes 1600 indflydelsesrige ledere og politikere til den årlige fest. Rammen er sat i den store sal i Aalborg, mørke vægge, en scene med kæmpelærred klar til powerpoint kommunikation, en bordopstilling med KL-toppen oppe på den store scene og suppleret med en talerstol, hvorfra formænd og ministre afleverer deres forberedte taler. Fire kæmpeskærme fordelt på væggene ned gennem salen. Otte lange rækker med borde, hvor over 1500 mennesker fordeler sig efter den kommune de kommer fra.
Fra scenen overbringer indenrigsministeren Regeringens “hilsen” med en halv time lang tale. Sådan går det slag i slag fra scenen indtil eftermiddagen, hvor deltagerne fordeler sig ud til gruppemøder i partierne. På disse gruppemøder fortæller partiformanden sine soldater lidt om den aktuelle politiske situation og soldaterne stiller spørgsmål og fordeler så formelt de organisatoriske poster, som partiet har krav på i KL-systemet. Måske med den ændring at vi næste år alle sammen får forklaret hvorfor netop vores partis valgresultat er en kæmpe succes.
Mens politikerne mødes til gruppemøderne samles de kommunale topledere til socialt samvær. Som regel et oplæg fra en inspirator hentet ind udefra - i år iøvrigt en vært fra TV2 News, som senere på dagen havde de samme politikere, som havde hyret hende som ordstyrer, som gæster i hendes kritiske politiske program på News. Torsdag aften er der middag og fest. Med underholdning og dans på selvsamme scene som har lagt brædder til vigtige budskaber og taler i løbet af dagen.
Underholdning og tømmermænd
Fredag har mange tømmermænd mens andre allerede har travlt med at komme hjem. De fleste har langt hjem fra Aalborg. Salen er som regel halvtom mens deltagere på skift afleverer politiske indlæg fra scenen.
Begge dage er der en konstant vandren ud og ind gennem salens døre. Det er ikke inde i salen det vigtige foregår. Det er ude på gangene og i pauserne, hvor deltagerne udveksler erfaringer, henter støtte til politiske ideer eller dyrker netværket til brug for senere ambitioner. Pressen er naturligvis til stede og formidler på klassisk vis KL’s udspil, som deltagerne iøvrigt ved lige så lidt om som journalisterne.
Tænk hvad vi kunne udrette
Således har landets mest indflydelsesrige politikere og topledere en gang om året de seneste mange år brugt mere end 3000 arbejdsdage og en hulens masse penge.
Engang var temaet på topmødet borgerinddragelse, en anden gang innovation, og en tredie gang de politiske strukturer. Jan Gintberg, Frank Hvam og Anders Lund Madsen har underholdt fra scenen og debatterne bliver styret af nogle af landets dyreste ordstyrere. Med små justeringer er formen den samme hver gang. KL laver programmet. Deltagerne kommer. Deltagerne rejser hjem. Til stort set den samme hverdag, som da de kom.
De erfarne deltagere har måske nok opdaget enkelte forsøg på at skabe fornyelse. Eksempelvis brugen af ny teknologi, så deltagerne kan stille spørgsmål via mobilen i stedet for at aflevere et lille stykke papir oppe ved scenen.
Med dette noget karikerede billede af KL’s topmøder følger et par konkrete spørgsmål: Hvorfor accepterer landets kommunalpolitikere at
KL dikterer programmet den ene gang om året, hvor politikerne for alvor kan trække i arbejdstøjet på tværs af kommunegrænserne?
Hvorfor fastholder KL en forhistorisk model for sine møder samtidig med, at samme organisation opfordrer til innovation og nytænkning ude i kommunerne?
Debatten om lokalpolitikernes arbejdsvilkår har efterhånden stået på i flere år. Vi har i Den Lokalpolitiske Tænketank peget på en lang række udfordringer, og flere forskere har bidraget med perspektivering af udfordringerne. Det lokale demokrati er truet, men har alletiders mulighed for at blive revitaliseret, hvis politikerne tager ansvar for fornyelsen.
Det kan passende begynde med KL’s egne topmøder. Tænk hvis deltagerne glædede sig til mere end samværet med kolleger, venner og bekendte. Til andet end mad og fest. Tænk hvis et KL Topmøde var en slikbutik af tilbud om ny viden, workshops og politikudvikling i og på tværs af partier. Tænk hvis pressen mødte en festbuffet af de bedste eksempler på nye løsninger og engagerede kommunale aktører. Tænk hvis et KL Topmøde var et udstillingsvindue for ildsjælene og dygtige ledere i det kommunale landskab.
Landets vigtigste og mest indflydelsesrige mennesker er samlet, når KL kalder til topmøde. Alligevel er det alle mulige andre, der skal fortælle deltagerne, hvordan de skal gøre deres arbejde fremover.
KL Topmødet skriger på modernisering.
