Kommunale fritidspolitikere? Professionelle fultidspolitikere? Nej, dedikerede fuldblodspolitikere med højere honorar. Debatten om arbejdsbetingelserne for det lokale politiske lederskab er taget til, alt imens bunkerne af bilag er vokset. Særligt de små partier og lokallisterne drukner i komplicerede sagsfremstillinger, der skal læses og ikke mindst forstås forud for afstemninger i byrådet.
Læs også: Politikere i opråb om bedre arbejdsvilkår
Bred politisk satsning
Udfordringerne kræver en omstilling for lokallistepolitikerne, hvor der satses bredere politisk. De skal ikke kun have enkelte mærkesager. En moderne politisk leder spreder sig på flere politiske mærkesager og øger derved sine muligheder for politisk indflydelse. Borgerne har behov for moderne lokallistepolitikere, der spreder deres indsats over flere områder, så de ikke går i fælden med kun at have få mærkesager, som fører til manglende mærkesager i fremtiden, når de oprindelige er gennemført. De skal derved sprede deres indsats for at få et højere afkast – både i forhold til befolkningen og i forhold til byrådskollegaerne samt forvaltningen.
Udviklingen kalder på en politisk kultur, hvor videns- og erfaringsudvekslinger med byrådsfæller, forvaltningen og lokalbefolkningen skal styrkes for at få bugt med de tilfælde, hvor kommunalpolitiske beslutninger bliver taget i blinde. Vi skal have moderne lokallistepolitikere, der oftere tager pulsen på lokalsamfundet over køledisken, holder flere vidensdelende kaffemøder med byrådskollegaerne og opbygger et bredere netværk med administrationen. Uformelle kommunikationsveje kan nemlig bidrage med information om detaljen og sikre, at beslutninger bliver taget på et oplyst grundlag. Politikerne må ikke udvikle sig til nikkedukker, som mangler tid til at sætte sig tiltrækkeligt ind i det omfattende mødemateriale.
Komplekse sagsfremstillinger og tung læsebyrde
Barriererne fremstår ekstraordinært tydeligt, når kommunalpolitikerne er eneste repræsentant for sit parti eller sin lokalliste. Som en lokallistepolitiker fortæller, så har han fortrudt sin involvering i det politiske system: ”Hvis jeg vidste, hvor meget læsemateriale der var, havde jeg aldrig stillet op”.
Lokallisterne med færrest repræsenterede rammes hårdest. Her er ingen partikollega at fordele læsebyrden mellem og ingen wingman at sparre med, når folkets repræsentanter skal hitte rede i komplekse sagsfremstillinger fra forvaltningen, og demokratiske beslutninger skal træffes på baggrund heraf.
Lokalpolitikere som marionetter for forvaltningen
Konsekvens: Et demokratisk underskud, hvor lokallistepolitikere i visse tilfælde forvandles til passive marionetdukker med bind for øjnene og med forvaltningen som dukkefører. Samtidig parkeres kommunens presserende problemstillinger foran rådhuset, grundet sagernes svære gennemskuelighed, mens fløden skummes på enkle og let kommunikérbare udfordringer, der har mindre relevans for driften.
Den negative udvikling bidrager til en falmende mangfoldighed i den politiske forsamling. Og det er synd og skam. For de lokale ildsjæle pynter på byrådene med det ofte kritiske perspektiv på magthaverne samt et brud med den gængse praksis og de vante forestillinger.
Lokalpolitikere skal være lokale politiske ledere
Men det kræver en omstilling for lokallistepolitikerne. De skal blive bedre til at agere som lokale politiske ledere. Gennem dette er det vigtigt, at lokallistepolitikerne sørger for ikke at fungere som enkeltsagspolitikere, der kun fokuserer på én mærkesag. De skal orientere sig bredere og have flere politiske mærkesager, som kan bruges i det daglige arbejde i byrådene.
Anbefalingerne til de lokale politiske ledere i landets lokallister og mindre partier kan derfor opsummeres således:
1) Netværk mere og bedre med kollegaerne i byrådet
2) Sats bredere politisk ved at bruge andre end de normale samarbejdspartnere lokalt
3) Spred den politiske satsning på flere politiske mærkesager
4) Udveksl erfaringer og viden med forvaltningen og få yderligere viden derigennem
Derved øges grundlaget for lokallistepolitikernes beslutningskompetencer. Dette sørger ligeledes for, at alle lokalpolitikere får mulighed for at udøve lokalt politisk lederskab og ved, hvad de stemmer for i byrådssalen. Derved styrkes lokaldemokratiets grundpille - de lokale politiske ledere.
Mere om projektet
De tre kandidatstuderende på Roskilde Universitet har arbejdet på et kandidatprojekt om lokalt politisk lederskab med fokus på lokallisterne. Kandidatprojektet tager ikke stilling til lokalpolitikernes vederlag, men fokuserer på det lokale politiske lederskab gennem 81 interviews med forskellige lokallistepolitikere, men pointerne kan bredes ud til alle mindre partier i byrådene.
Projektet har lavet en teoretisk opdeling af politisk lederskab i fire faser; problemdiagnose, politikformulering, mobilisering af politisk opbakning og programimplementering. Yderligere er lokallisterne kategoriseret i fire typer; enkeltsagslister, geografiske lister, ideologiske lister og lister som et alternativt politisk projekt.
Link til projektet
