Retssikkerhedskonference påviser fravær af retssikkerhed på anbringelsesområdet
Tænketanken Justitia udkom 6. september med en rapport om retssikkerhed i tvangsanbringelser. Denne rapport blev 13. september fulgt op af en konference som blev afholdt i Børns Vilkårs lokaler i Valby.
På konferencen deltog omkring 100 fagpersoner, organisationer og repræsentanter fra systemet, samt en god håndfuld advokater, civile borgere samt politikere.
Budskabet var helt klart: Det sejler på anbringelsesområdet. Retssikkerheden er i bekymrende mange sager, decideret fraværende for såvel forældre som børn. Sagerne behandles ofte vilkårligt og illoyalt, og der mangler i høj grad både tid, rammer, ressourcer, faglighed og fokus på barnets bedste i disse sager.
Mette Blomqvist Valentin
Socialrådgiver Mette Bomqvist Valentin skriver om social- og beskæftigelsesområdet som redaktionel blogger.
Læs mere om Mette her, hvor du også kan finde alle hendes indlæg.
Såvel forældre som børn oplever et fravær af indsatser og egentlig hjælp, forebyggelse og indsatser som skal afhjælpe evt problemer nedprioriteres kraftigt. I bekymrende mange sager tilsidesættes de spilleregler og den lovgivning, som er sat i verden for at sikre at systemets formål også bliver til det outcome som opleves i praksis af de berørte børn og forældre. Systemets ansatte er reelt ansvarsfrie og kan ikke stilles til ansvar for alvorlige fejl og voldsomme fejlhåndteringer af sagerne, og systemet synes at have en stærkt bekymrende tendens til at lukke om sig selv, og bekrige og modarbejde de forældre og advokater, som tillader sig at rejse kritik.
Systemets indretning er i høj grad i sig selv blevet en retssikkerhedsmæssig udfordring, og alt for mange ikke faguddannede og ikke tilstrækkeligt erfarne og professionelle aktører, har bekymrende stor indflydelse på sagernes udfald og på hvordan både børn og forældre behandles.
Der blev i særlig høj grad peget på behov for
- Kulturændringer
- Dygtig Ledelse
- Uafhængige afgørelses-, klage- og ankeinstanser
- Markant øgede kompetencer og erfaringer hos de ansatte og
- En helt ny indretning af systemet
De deltagende politikere, herunder Karina Adsbøl som er formand for Folketingets udvalg vedr. administrativ frihedsberøvelse, kunne berette om en bekymrende manglende politisk opbakning til at iværksætte de absolut nødvendige forandringer og vilje til at lytte til de erfaringer og den viden der er om anbragte børns manglende retsstilling og væsentligt ringere livsvilkår og trivsel både i opvæksten og i voksenlivet.
Mange politikere og andet godtfolk har en tro på, at den offentlige forvaltning er dybt kompetent og yderst grundig i deres undersøgelser og at deres vurderinger og indstillinger er baseret på et dybt professionelt og helhedsorienteret fagligt forankret arbejde med familierne. Dette står desværre i skærende kontrast til den virkelighed de offentlige ansatte arbejder i, en virkelighed for rammer og vilkår og kulturer ofte er så forråede, at fokus på barnets bedste og hele systemets formål, forsvinder i NPM og regneark, krydret med en tiltagende forrået tilgang til familierne, hvor det handler mere om at påvise sine subjektive fordomme, om sporadiske bekymringers årsagssammenhæng, end om reelt at hjælpe og afhjælpe. Familierne bliver de ”lette” ofte for de ansattes frustration og afmagt og systemet understøtter et menneskesyn og en tilgang, som får et snævert fokus på at forældrene er ”dårlige” og anbringelser en ”god” løsning.
Justitia er i forbindelse med deres rapport, kommet med en række anbefalinger, for at afhjælpe systemets store retssikkerhedsmæssige udfordringer. Det foreslåes bl.a at vidtrækkende indgreb som feks anbringelser, placeres i uafhængige nævn eller under familieretshusene. Det foreslåes at der sikres langt bedre faglighed og erfaring og at det sikres at børnene reelt inddrages og høres. Det er gode forslag, men i min optik skal der meget mere til. De ansatte skal have ret og pligt til at tage afsæt i den faglighed de besidder og de skal sikres at have både tilstrækkelige erfaringer og viden og muligheder for at handle forebyggende og helhedsorienteret. Dette vil en satsautorisation af de ansatte kunne bane vejen for.
Det blev særligt problematiseret at psykologer og andre sagkyndige tillægges utrolig stor vægt i sagerne - men også at de ofte ses at være styret af usaglige hensyn og/ eller ikke er tilstrækkeligt reel uvildige og upartiske. Der er kort sagt store økonomiske og karrieremæssige konsekvenser af, ikke at følge og stole blindt på, forvaltningernes udlægning af fakta. I forlængelse heraf, blev det gjort klart hvor lidt forældrenes og børnenes synspunkter, inddragelse og medvirken vægtes i sagerne - og hvor ofte det ses at de sagskyndige agerer uetisk og usagligt i disse sager.
En paneldeltager foreslog at forældre og børn allerede ved opstart af en undersøgelse af familierne, vil blive tilbudt en uafhængig støtteperson med tilstrækkelige kompetencer og viden. Jeg er helt enig. Fra Børns Vilkår blev det foreslået at alle børn bliver tilbudt bisidder i hele forløbet, Også her er jeg enig. Advokat Thorbjørn Thomsen foreslog bla i tråd med Justitias anbefalinger, at forældre og børn tilbydes advokatbistand FØR der bringes tvangsanbringelse på tale. Her er jeg også enig. Problemet er ”bare” at vores politikere ikke rent økonomisk vil prioritere og finansiere disse retssikkerhedsmæssige tiltag.
Det var helt gennemgående på konferencen, at retssikkerheden langt fra er tilstrækkelig på dette meget vidtrækkende område. Det stod også klart, at både børn og forældre traumatiseres og skades voldsomt af at systemet er blevet så forrået og deformeret som det er.
Der er et absolut påtrængende behov for at vores politikere og vores socialrådgivere vågner op og ser, hvor voldsomt ødelæggende og kafkask vores system er blevet. Konferencen var et vigtigt indspark, og kan forhåbentlig være med til at bane vejen for de absolut nødvendige reformer og genopretningen af familiers retssikkerhed. En kæmpe tak til Justitia og til dagens deltagere og oplægsholdere.
