Der er flere årsager til, at regionerne bør nedlægges, men det væsentligste er, at regionsstrukturen har udviklet sig til et administrativt monster, hvor administrationsudgifterne ser ud til at være alt for høje. Specielt i Region Hovedstaden er udgifterne eksploderet over de sidste 5-8 år. De centrale administrationsomkostninger udgør nu i Region Hovedstaden ca. 3 milliarder kr/år, hvorimod det i andre regioner er ca. 500 mill kr./år per region.
Selv når man korrigerer for antallet af borgere eller sygdomstyngden mellem regionerne, så er den såkaldte administrationsgrad stadig væsentligt højere i Region Hovedstaden sammenlignet med de andre regioner.
Det er vanskeligt at sige, hvorfor udviklingen er gået denne vej. Region Hovedstaden har en anden historik end de andre regioner, idet man allerede dengang med Hovedstadens Sygehusfællesskab centraliserede magten og udbyggede den centrale administration. Det ser derfor ud til, at denne tradition for administration stødt er vokset med årene, uden at man for alvor har sat spørgsmålstegn ved denne tendens. Hvorfor stopper vi så ikke op og reflekterer undervejs? Jo, det er givetvis fordi administrationen er dygtige til at ”sælge” sine projekter og udvide sig under påskud af ”kvalitetsforbedring” for patienterne.
Det er svært at argumentere imod en "kvalitetsforbedring", men essensen er, at mange af initiativerne faktisk ikke medfører en kvalitetsforbedring, men ofte snarere det modsatte. Årsagen til dette er, at klinikerne pålægges en række arbejdsopgaver og dataindsamling for at fodre det administrative monster i en sådan grad, at fokus undertiden tages væk fra den patientnære pleje og behandling. Dette er selvfølgelig svært at måle, men jeg taler af erfaring som tidligere ledende overlæge i systemet, og i øvrigt igennem snart 30 års ansættelse i det københavnske hospitalsvæsen. Det er rigtigt, at bevillinger til sygehusvæsenet er steget markant igennem de sidste mange år, men jeg kan garantere for, at antallet af minutter som den enkelte patient ser en behandler ikke er øget – snarere tværtimod.
Løsningen er derfor oplagt at reducere den centrale administration. Dels for at spare de konkrete udgifter til det administrative personale, men i særdeleshed også for at frigøre det kliniske personale til kerneydelsen, nemlig at passe patienterne. Jeg tror ikke, at det vil have gang på jord at reducere administrationen med f.eks. 70% i et enkelt hug. Den eneste gangbare måde til at reducere administrationen i en sådan størrelsesorden vil efter min bedste overbevisning være at ændre hele strukturen for sygehusvæsenet. Man må se på hele organisationen med nye briller, og dette gøres bedst ved en omlægning.
Det kan måske lyde som om, der kun bør være fokus på den centrale administration, dvs. de administrative medarbejdere som er ansat i de såkaldte centre og enheder centralt i regionerne. Dette er ikke tilfældet. Hvis man fjerner eller omlægger den centrale administration, vil det samtidig kunne frigøre en meget stor arbejdsmængde på sygehusene til at forestå denne administrative dataindsamling og udførelse af de centralt pålagte opgaver.
Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti ønsker regionerne nedlagt i deres nuværende form og erstattet med en ny ansvarsfordeling, hvor de store sygehuse refererer til staten, og hvor kommunernes ansvar udvides i takt med, at vi vil prioritere "det nære sundhedsvæsen" højere i de kommende år. Detaljer i en ny struktur kan diskuteres, men det overordnede formål at flytte ansvaret fra 5 adskilte kongedømmer til en central styring er af mange grunde fornuftig.
Regionerne, som blev opfundet af Lars Løkke Rasmussen, har hånden på hjertet været en succeshistorie med øget produktion og gode resultater på en lang række områder. Nu er de imidlertid vokset til nogle administrative mastodonter, og derfor er det tid til at "ryste posen" på ny. Der er ikke meget mere produktivitet at forbedre med den nuværende organisering, og vi skal derfor have det lange syn på og tænke større og mere strategisk. Patienterne er kortere og kortere på sygehus, og sygdomsbyrden og ikke mindst kompleksiteten stiger. Det er derfor noget helt andet, der skal til, end den vanlige silotænkning i 5 adskilte regioner.
De nuværende regioner har hver deres enorme administration, og RegionH fører langt over de andre 4 regioner. Regionerne har hver deres IT-organisation, og bare i RegionH er IT-budgettet >1,5 milliarder kroner. Regionerne indkøber og videreudvikler hver deres IT system til patientjournaler, hvilket er et godt eksempel på, at selve strukturen med 5 selvstyrende regioner er en dårlig idé.
Tanken om at afvikle regionerne og igangsætte arbejdet med en ny struktur skal ses som en positiv udvikling. Vi vil selvfølgelig videreføre alt det gode fra de nuværende regioner, men det der ikke fungerer godt, skal udskiftes med noget bedre.
Lad os håbe, at det kommende folketingsvalg vil give en mandat-fordeling, som tør tage dette vigtige emne op. Foreløbig har Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti meldt klart ud, at de ønsker regionerne afskaffet. Venstre er måske på vej til samme konklusion - nu må vi se.
