Hvordan kan vi afvikle Sundhedsplatformen?

Hvorfor skrotte Sundhedsplatformen?

Som beskrevet i det forrige blog-indlæg er der massive problemer med Sundhedsplatformen med dårligt arbejdsmiljø, lægerne (den dyreste løngruppe på et hospital) laver sekretærarbejde, nedsat kvalitet af det kliniske arbejde med risiko for unødige komplikationer og patientskader, hæmmet faglig udvikling, og ikke mindst et livsfarligt medicinmodul.

Systemet har været i brug i mere end to år, så selvfølgelig fungerer det i hverdagen, men der er blot så mange problemer og afledte konsekvenser, at det er tid til at sadle om. Der er såmænd ikke noget forkert eller pinligt i at erkende, at man har taget fejl. ”Don’t cling to a mistake just because you spent a lot of time making it”.

Hvad med økonomien?

Indkøb af systemet og den initiale uddannelsesaktivitet i Region Hovedstaden har kostet ca. 2,1 milliarder kroner. Hertil skal lægges udgifter til Region Sjælland. Dette kan måske i ens egen lille husholdning være svært at forholde sig til, men det er penge, som vi selv har betalt i skat, og som afgjort kunne være brugt bedre.

Forandrings-modstanderne taler hele tiden om de “spildte” 2,1 milliarder (ca. 2,8 milliarder, hvis man regner Region Sjælland med) som undskyldning for ikke at ville ændre noget. Imidlertid er de allerede anvendte midler såkaldt “sunk cost”, som er irrelevant for den videre beslutningsproces. Det handler derimod om de løbende driftsomkostninger.

Der er løbende meget store omkostninger til vedligeholdelse og tilretning af systemet. Der er således ansat næsten 1.000 IT-medarbejdere bare i Region Hovedstaden, og en stor del af disse beskæftiger sig udelukkende med Sundhedsplatformen. Man estimerer, at der i Region Hovedstaden alene i 2018 bruges følgende ressourcer på Sundhedsplatformen:

352 årsværk i Center for IT, Medico og Telefoni: Det er tidligere estimeret, at ca. 1/3 af CIMT's samlede budget på ca. 1,5 milliarder går til Sundhedsplatformen, svarende til ca. 500 millioner kroner. De 352 årsværk indeholder en del konsulent-timer, hvilket kan forklare det høje beløb.

Øvrige interne driftsudgifter (bl.a. bagvedliggende infrastruktur) i 2018 estimeres til 43 millioner.

Udviklingsaktiviteter i 2018: 45 millioner (dette beløb forhøjes løbende med ekstrabevillinger).

Nøglepersoner på hospitalerne: 150 årsværk. Omregnet bliver det i størrelsesordenen 80-90 millioner kroner, da en del af nøglepersonerne er læger, men beløbet er et skøn.

Kliniske byggere: 20 årsværk, svarende til ca. 12 millioner kroner.

Center for HR: 2 millioner kroner i 2018.

Vedligeholdelse og support, betales til Epic: Fortroligt beløb.

Hertil skal lægges udgifter til uddannelse af ny-ansat klinisk personale, leje af ekstra kontorbygning til IT-folk, yderligere løbende ekstra-bevillinger etc.

Omregningerne fra årsværk til kroner er et overslag, men hvis det bare rammer nogenlunde rigtigt, er det samlede udgiftsniveau i 2018 større end 600 millioner årligt plus det årlige beløb til såkaldt vedligeholdelse og support til Epic Copenhagen ApS. Af regnskabet for dette selskab ser det ud til, at der betales mange millioner årligt for denne ydelse, selvom man ikke kan aflæse det nøjagtige beløb.

Jeg har spurgt regionen, hvor stort dette beløb til vedligeholdelse og support er, men de vil ikke oplyse det officielt. Imidlertid har de oplyst, at pengene indbetales til Epics datterselskab ”Epic Copenhagen ApS”, hvor regnskaberne er offentligt tilgængelige på cvr.dk. Her kan man aflæse, at selskabet i 2016 modtog 378 millioner kroner og i 2017 modtog de 202 millioner kroner. Man må gå ud fra, at selskabet kun har indtægter fra de to Østdanske regioner, og da Region Hovedstaden betaler 75% af omkostningerne (25% for Region Sjælland), ser det ud til, at der betales et ret stort beløb fra Region Hovedstaden for vedligeholdelse og support til Epic. Regionen har svaret, at man i 2017 har betalt 130 millioner til Epics danske datterselskab dækkende anskaffelse, uddannelse og vedligeholdelse og support.

De samlede omkostninger til den løbende drift af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden ligger derfor et godt stykke over 700 millioner kroner årligt (med forbehold for regnefejl og mine overslag).

Til sammenligning er de samlede driftsomkostninger for Region Midtjyllands EPJ 74 millioner kroner årligt (svar på politikerspørgsmål dateret 06.09.18 fra regionsrådsmedlem Jakob Rixen i Region Midtjylland)! Dette beløb inkluderer drift og udvikling for systemerne Columna (Systematic), BookPlan (CagGemini), personale, teknisk drift og øvrige udgifter.

Vi betaler således i runde tal 10 gange så meget i drift i Region Hovedstaden som de gør i Region Midtjylland!

Og netop derfor kan det betale sig for os at skifte Sundhedsplatformen ud med et system som MidtEPJ – også selvom der allerede er brugt et stort beløb på Sundhedsplatformen. Og læg mærke til, at jeg slet ikke har indregnet produktionsnedgang i Østdanmark og en lang række ukendte omkostninger, som betales lokalt på de enkelte sygehuse til ekstraarbejde. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke er økonom, så der er med garanti detaljer i beregningerne, som kunne være bedre. Det samlede billede er imidlertid ikke til at tage fejl af! 

700 millioner versus 70 millioner. Vi lader tallene stå et øjeblik...

Skal alle nu til at lære endnu et nyt system?

Hvis vi skifter til et andet system end Sundhedsplatformen, så er svaret ja. Imidlertid er flere systemer så intuitive og nemme at bruge, så der såmænd ikke rigtig er noget at lære. Jeg spurgte på et tidspunkt en kollega i Region Midtjylland, hvad der skulle til af uddannelse, hvis jeg skulle arbejde hos dem. Han kiggede undrende på mig og sagde lakonisk: ”Du skal have et password”. Det siger vist det hele.

Alternativer til Sundhedsplatformen

Der er selvsagt mange andre systemer end Sundhedsplatformen, men det mest oplagte er systemet fra Region Midtjylland, det såkaldte MidtEPJ. Dette IT-system er udviklet af det danske firma Systematic i tæt samarbejde med klinikerne. I starten var der en række problemer med programmet, men nu er alle børnesygdommene overstået, og jyderne har derfor et velfungerende IT-system, som er nemt at bruge, og som understøtter den kliniske funktion. Dette står i stærk kontrast til Sundhedsplatformen, som netop ikke understøtter de kliniske funktioner, men derimod styrer, hvordan klinikerne skal arbejde. Det er en helt omvendt tankegang.

MidtEPJ har en uproblematisk integration med Det Fælles Medicinkort (FMK), hvorved alle de patientsikkerhedsmæssige problemer, som vi ser i Østdanmark, ikke ses i Region Midtjylland.

I MidtEPJ kan lægen diktere sine journalnotater og ordinationer, som herefter udføres af en lægesekretær. Dette er rationel arbejdstilrettelæggelse og sikrer, at alle gør det de er bedst til. Hvis tingene haster, kan lægen selv skrive og udføre ordinationerne. Alt i alt understøtter MidtEPJ den kliniske hverdag i modsætning til Sundhedsplatformen.

Man skal passe på ikke at skrue ambitionerne for højt op og indkøbe et system, som med tiden (læs: efter mange hundrede millioners eller milliarders investering) kan ”alt”. Dette er vi slet ikke interesserede i som klinikere. Vi skal have tingene til at fungere og samtidig bevare den gode patientkontakt og med bevaret kvalitet af diagnostik og behandling. Og meget vigtigt: Et IT-system skal understøttte det klinike arbejde og ikke diktere nye arbejdsformer, som har negative følger for patienter, personale og økonomi.

Politikkerne i Regionsrådet må føle sig taget ved næsen i denne sag, idet de har været præsenteret for et glansbilledlignende scenarie omkring Sundhedsplatformen, dengang det blev besluttet.

De samlede omkostninger og konsekvenser har på ingen måde været fremme i forløbet, og beslutningen om indkøb af systemet må tilskrives i overvejende grad administrationen i de to regioner. Man har sågar spurgt 500 klinikere, som pegede på et andet system end Sundhedsplatformen, og alligevel valgte man Sundhedsplatformen. Det er svært at forstå, hvorfor man har besluttet at indkøbe dette system.

Region Syddanmark og Region Nordjylland får nu også systemet fra Region Midtjylland, så vi mangler bare Østdanmark for at få et nationalt system.

Det politiske landskab i regionerne

Man vil med fornuft selvfølgelig også sige, jamen hvad med politikerne? Flertallet af regionspolitikerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland er underligt urokkelige i denne her sag. Hvorfor tager de det ikke mere alvorligt? Er det mon fordi de selv har været med til at beslutte, at vi skulle indføre systemet, og derved måske er bange for deres taburetter?

Hvis dette er tilfældet, så ville det da være meget mere fornuftigt at erkende sin fejlbeslutning, og så arbejde for at råde bod på det. Dette har netop De Konservative i Region Hovedstaden da erkendt. De stemte i sin tid for Sundhedsplatformen, men har åbent tilkendegivet, at beslutningen var forkert set med dagens briller, dvs. i bagklogskabens klare lys. Dette er der ikke noget forkert i. Nej tværtimod er det yderst fornuftigt og viser politisk modenhed. Så hatten af for dette. Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti i Region Hovedstaden imod indførelse af Sundhedsplatformen, og Liberal Alliance var slet ikke repræsenteret i Regionsrådet dengang, det blev besluttet. Liberal Alliance har hele tiden været kraftig modstander af Sundhedsplatformen.

Konklusion

Det vil af mange grunde være fornuftigt at have et enkelt samlet system for hele landet. Der er alternativer til Sundhedsplatformen, og det kan derfor gøres fremadrettet billigere og bedre end i dag i Østdanmark. Så kære regionsrådsmedlemmer og embedsfolk i de to regioner: Erkend den forkerte beslutning med Sundhedsplatformen og lad os komme videre. Vi skal have et nationalt system – og det skal jo nok ikke være Sundhedsplatformen…

Du kan som læser af dette blog-indlæg også hjælpe. Gå ind og støt borgerforslaget om et nationalt system.

Som læge og skatteborger vil jeg sige følgende: Sundhedsplatformen suger ”ånden” ud af vores fag og pengene ud af vores lommer. Jeg mener ikke, at det kan siges tydeligere – og det er en katastrofe.