En del af socialdemokraternes sundhedsudspil indebærer, at man vil tvinge unge læger til at arbejde et halvt år ekstra i almen praksis. I forvejen arbejder en del af de yngste læger under supervision i almen praksis i typisk et halvt år, men nu vil man så pålægge et halvt år mere. Der er flere problemer i dette forslag.
Der er ingen arbejdsløse læger
Det væsentligste problem med forslaget er, at der ikke er arbejdsløshed blandt danske læger. Det betyder konkret, at de læger, man tænker at tvinge et halvt år ekstra i almen praksis, de skal tages fra sygehusene. Og hvordan vil man så håndtere dette problem? Mig bekendt er der ingen læger på de danske sygehuse, som blot går og hygger sig uden at bedrive noget fornuftigt. Så konsekvensen bliver, at de indlagte patienter får en dårligere behandling end i dag. Dette er uacceptabelt.
Hvem skal supervisere dem?
Det er uklart, hvordan disse unge læger tænkes at skulle arbejde. Når de ikke er speciallæger, skal de superviseres. De kan ikke erstatte en praktiserende læge, og derfor giver forslaget en del undren i fagkredse. Man vil sende dem ud til områder, hvor der mangler praktiserende læger, men så kan de jo netop ikke superviseres. Det hænger ikke sammen.
Løsninger nu og her
Der er et helt katalog af mulige løsninger uden tvang. Man kan umiddelbart indføre aftaler om bonus for at tage ekstra patienter hos de eksisterende praktiserende læger. Der kan oprettes licensklinikker, en praktiserende læge kan eje op til 6 ledige kapaciteter, regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis, og en praksis kan i en periode ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin.
Følg sundhedsdebatten
Vi samler de væsentlige historier fra sundhedsområdet lige her.
Vær med i temaet - bliv redaktør på DenOffentlige. Skriv til os for at høre mere
Der kan i forskellige situationer gives tilladelse til delepraksis, og regionen kan indgå lokalaftaler om nedsat tid og færre patienter for at fastholde praktiserende læger, hvor der er mest brug for dem.
Sundhedsloven giver regionen mulighed for at udbyde driften af klinikken til en ekstern leverandør. Den eksterne leverandør kan være et firma eller enkeltpersoner. Der kan også oprettes midlertidige regionsklinikker (også kaldet ”nød-klinik”), hvis det ikke har været muligt at afsætte et ydernummer via udbud.
I Region Hovedstaden havde vi for et års tid siden en situation med mange patienter uden en praktiserende læge. Det har vi løst ved en kombination af en række af de nævnte muligheder, og det viser blot, at er der vilje, så er der en vej. På længere sigt skal der uddannes flere praktiserende læger, og vi skal gøre det attraktivt at arbejde i almen praksis.
Problemet kan løses uden tvang
Forslaget om tjenestepligt for nyuddannede læger (tvang) er for simpelt, og situationen i almen praksis kan sikkert løses ved en kombination af de ovenfor beskrevne initiativer, hvor nogle af løsningerne skal være midlertidige og andre af mere varig karakter. Der er ikke noget quickfix, og man skal derfor sætte bredt ind med samtlige løsninger på samme tid.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
Patienterne har brug for en fast familielæge, som skal være uddannet speciallæge i almen medicin. Alle andre løsninger er nødløsninger, og derfor er det ikke optimalt at tilrettelægge lægebetjeningen i almen praksis med nyuddannede læger.
Det oplagte vil være at få de allerede uddannede speciallæger i almen medicin til at søge ansættelse i almen praksis. Deres årsag til ikke at arbejde i almen praksis må derfor afdækkes, og løsningerne tilrettelægges herefter. Hvis man på denne måde gør det endnu mere attraktivt at arbejde i almen praksis, vil man også kunne rekruttere nye læger til dette karriereforløb. Samtidig må vi øge optaget på medicinstudiet og øge antallet af uddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin, for behovet for praktiserende læger falder næppe i de kommende år.
Jeg anerkender Socialdemokratiets forsøg på at løse et samfundsproblem, men jeg tager klart og utvetydigt afstand fra metoden. Tvang er ikke løsningen – i stedet skal forholdene for de unge læger, som vi ønsker tager arbejde i almen praksis, forbedres. Giv dem faglige fællesskaber, gode lokaler, tilbyd ægtefællen job, sørg for gode daginstitutioner til børnene, lad der være mulighed for forskning. Find i det hele taget guleroden frem og læg pisken væk.
