(Genudgivet) Et temmelig virkelighedsfjernt motto har det seneste års tid vundet indpas i debatten om vores psykiatri. Det kommer i variationer over temaet; ”Hvor er pengene blevet af?” I forskellige afskygninger skiftes man til at undre sig over, at patienter og personale ikke mærker effekten af de 2,2 milliarder, som satspuljepartierne afsatte i 2014.
Læs mere fra Region Hovedstaden
Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her.
Det ligger efterhånden på rygraden og gentages nærmest per refleks, når medierne forholder de politisk ansvarlige på Christiansborg til opråb fra læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien, som har svært ved at følge med presset fra et stigende antal patienter. Eller når der kommer patienthistorier fra helt almindelige danskere, som har oplevet en psykiatri, hvor man gør sit allerbedste, men hvor det er tydeligt, at både tiden og ressourcerne er knappe.
Det er et bekvemt modsvar, når man konfronteres med komplicerede problemstillinger og helst vil være fri for at forholde sig til virkeligheden. Og det har en appel til medierne, som gerne stemmer i og gladeligt gentager budskabet uden nærmere tanke eller efterprøvning.
LÆS OGSÅ: Hæstorp: Styrk rammerne i stedet for at lave nye institutioner
Det gavner bare ikke psykiatriens patienter og ansatte og fordrer ikke dialog om udfordringerne. Hvad værre er, så er det helt bevidst vildledning. Jeg kan ikke tro, at vore politisk ansvarlige på sundhedsområdet ikke læser de afrapporteringer, som løbende indsendes fra regionerne. Skulle det mod forventning være tilfældet, så skal jeg gerne give et kort overblik fra Region Hovedstaden.
Det lyder besnærende, når man nævner beløbet i ét. 2,2 milliarder er rigtig mange penge. Men af de 2,2 milliarder går en tredjedel til tiltrængt nyt byggeri, så vi kan sikre bedre rammer for patienterne i psykiatrien i fremtiden. Hertil kommer midlertidige penge til tidsbegrænsede indsatser. Derefter skal kagen deles i fire, som er det antal år bevillingen skal dække. Det efterlader 300 millioner kroner om året i fire år, som psykiatrien i de fem regioner i Danmark skal dele. For vores vedkommende i Region Hovedstaden får vi dermed 90 millioner kroner årligt i fire år.
I Region Hovedstaden betød det overordentligt stramme budgetforlig mellem regeringen og regionerne, at vi skulle finde 640 millioner kroner på budgettet for 2017. Selvom vi Region Hovedstaden har forsøgt at skåne psykiatrien i vores budget, så er det ikke muligt at undgå besparelser.
Oven i det, så stiger antallet af patienter fortsat. I 2015 var der ca. 600.000 ambulante besøg i psykiatrien mod 350.000 i 2010.
Det er vigtigt at sige, at tilskuddet til psykiatrien har været stærkt medvirkende til de massive forbedringer i ventetiden til udredning og behandling, som psykiatrien har opnået de senere år. Samtidig sikrer de blandt andet også udvidelse af kapaciteten på en lang række områder, som hver eneste dag kommer patienterne til gavn som for eksempel permanent udvidelse af tilbuddet til unge med debuterende skizofreni, som nu får bedre mulighed for at leve et almindeligt liv uden at blive invalideret af en alvorlig psykisk sygdom.
LÆS OGSÅ: Adam Wolf: Sådan blev 300 mio til 2.2 mia
Det har også givet mulighed for f.eks. at udvide kapaciteten på Glostrup, at lave forsøg med særlige akutteams på Frederiksberg og Nordsjælland og sikre bedre behandling af traumatiserede flygtninge i Ballerup. Det er der god grund til at glæde sig over.
Du kan læse mere om økonomien på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside.
Det er heller ikke sikkert, at det kun er økonomi, som er løsningen på vores problemer. Jeg tror, at vi kan nå langt med samarbejde, videndeling og dialog. Men jeg kunne ønske mig, at man på Christiansborg i højere grad anerkender de patienter, pårørende og personale, som appellerer til, at vi som politikere tager ansvaret på os. I stedet mødes de med uværdigt mudderkast og ansvarsfralæggelse. Det kan vi ikke være bekendt.
Så kære venner. Kom nu tilbage til virkeligheden og vores fælles udfordringer med en underprioriteret psykiatri. Der er brug for ressourcer og fælles løsninger – ikke vildledning.
Blogindlægget er udgivet første gang den 12. oktober.
