Omlægning til økologi på hospitalerne afsluttet med stor succes

Sundhed

19/06/2019 13:08

Region Hovedstaden

Region Hovedstadens politiske mål om omstilling af alle hospitalskøkkener i Region Hovedstaden til minimum 60% økologi er mere end nået. Projektet omkring omstilling til økologi afsluttes her i juni måned med stor succes.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Det er er rigtig dejligt at se, at omstillingen til økologi, som et flertal i regionsrådet satte i gang for halvandet år siden, virkelig har taget fart ude på de enkelte hospitaler. Jeg er overbevist om, at det i sidste ende er sundere og til gavn for patienterne. For denne omlægning har sat fokus på kvaliteten af de råvarer, der bliver brugt i køkkenerne og på kvaliteten af den mad, vi serverer for vores patienter. God mad lavet fra bunden af sæsonens råvarer er bare bedre for patienterne end halvfabrikata," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), som netop har overrakt diplomer som markering af det afsluttede projekt omkring omlægning til økologi til alle hospitalerne.

Læs mere fra Region Hovedstaden

Du kan læse flere historier fra og om Region Hovedstaden på temasiden her

Regionens mål var en økologiprocent på ml. 60 og 90 % ved udgangen af 2018 og inden projektet gik i gang var hospitalernes økologiprocent mellem 33-75%. Nogle af hospitalerne har fordoblet øko-procenten på bare halvandet år og flere af køkkenerne nærmer sig de 90 %.

Omlægningen er overordnet set sket inden for det eksisterende budget og Fonden Københavns Madhus har været sparringspartner på projektet.

"Jeg tror ikke, alle forstår, hvor stor en bedrift det er at lave så stor en forandring i køkkenerne på så kort tid. Det er virkelig godt gået, for det er ikke altid nemt at ændre den måde, man har været vant til at lave og tænke maden på. Det kræver, at man hviler i sin faglighed og har mod på at eksperimentere med alt fra teknikker og opskrifter til indkøbsvaner og arbejdsfordeling, og vi er imponerede over den store kreativitet ude i køkkenerne," siger direktør i Fonden Københavns Madhus, Hans Christian Smed.

Antallet af indkøbte økologiske kilo er steget med næsten 200 tons på bare et år Det svarer til en stigning på 22 % og i vægt svarer det til 37 elefanter. Det køkkenerne primært gør anderledes er, at de køber mindre kød, ca. 40 ton – og mere af kødet er nu økologisk. De køber en fjerdedel mindre frossent grønt og mere af årstidens frugt og grønt, så mere mad er lavet af friske råvarer i sæson.

For yderligere information:

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen via Region Hovedstadens pressetelefon 70209588
Fonden Københavns Madhus via pressekonsulent Marie Brynskov, telefon 424404511

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.