Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Sundhedsplatformen blev taget i brug, uden at regionen havde et klart billede af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet.
Statsrevisorerne udtaler på baggrund af beretningen, at de finder, at forberedelsen har været uprofessionel og kritisabel. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) tager Statsrevisorernes kritik alvorligt og understreger, at man fra politisk hold i Region Hovedstaden løbende er blevet klogere undervejs og har bedt administrationen om at sætte ind på de kritikpunkter, som Rigsrevisionen peger på. Det er et fokus fra politisk side i regionsrådet, der fortsætter.
Registreringsopgaven sværere end forventet
Selvom hospitalerne efterhånden er tilbage i normal drift, så har problemerne med at registrere aktiviteten været åbenlyse, siden Herlev og Gentofte Hospital som de første gik på Sundhedsplatformen i maj 2016. Det har haft den konsekvens, at regionen i perioder ikke har haft et fuldt overblik over, hvor mange undersøgelser og behandlinger der reelt var foretaget på hospitalerne. Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fastslår imidlertid, at regionen har haft en lille stigning i undersøgelser og behandlinger på 1,1 procent på tværs af hospitalerne i hele regionen i 2017.
Uddannelsen var ikke tilstrækkelig
Der er mange grunde til, at registreringen volder problemer. I starten virkede dele af systemet ikke ordentligt, og det var svært at registrere korrekt. Samtidig var uddannelsen af medarbejderne i registreringsopgaven ikke tilstrækkelig og blev gennemført i en udgave af systemet, der kun var foreløbig.
Debatten om Sundhedsplatformen
Følg debatten om Sundhedsplatformen på denne tema-side.
"Det er selvfølgelig vores ansvar, at vi ikke har sikret god nok uddannelse, og at funktionaliteten flere steder ikke fungerede optimalt, da vi gik på Sundhedsplatformen første gang. Vores fokus lå på patientsikkerheden og på de funktioner, som medarbejderne skulle bruge i behandlingen af patienter. Desværre betød det, at vi ikke havde nok fokus på selve den administrative registrering af aktiviteten – både i testfasen og uddannelsen. Vi undervurderede helt klart den betydning, som Sundhedsplatformen ville få for især lægernes arbejdsgange, fordi de med Sundhedsplatformen nu også skal varetage nogle administrative opgaver, som de ikke skulle før," siger regionsdirektør Hjalte Aaberg.
En kæmpe tak til medarbejderne
Hjalte Aaberg er taknemmelig for, at medarbejderne har knoklet i døgndrift for at få hverdagen til at hænge sammen, har stået vagt om patientsikkerheden og få ryddet op i registreringerne, og han bakkes op af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S):
"Vi kan takke medarbejderne for, at det manglende fokus på den administrative registrering ikke har haft større konsekvenser for både økonomien og behandlingen. Medarbejderne har knoklet for at behandle patienter i nogenlunde samme omfang som før, på trods af vanskeligheder med Sundhedsplatformen – og så har rigtigt mange medarbejdere siddet med en kæmpe opgave med at rydde op i alle de mangelfulde registreringer," siger Sophie Hæstorp Andersen.
22. mio. til flere lægesekretærer
Der har løbende været et politisk og administrativt fokus på at imødekomme de udfordringer, der er oplevet med registreringen. Medlemmerne af regionsrådet besluttede således i november 2017 at afsætte 22. mio. kr. til at ansætte sekretærer, som kan aflaste lægerne i den administrative registrering, indtil arbejdsgangene til registrering fungerer efter hensigten. Samtidig har regionen styrket uddannelsesindsatsen løbende med særligt fokus på den administrative registrering.
"Vi har jo kendt til udfordringerne i noget tid, og vi har fra politisk side forsøgt at imødekomme dem ved at styrke uddannelsesindsatsen, afsætte midler til kliniske byggere der kan gøre systemet mere enkelt for brugerne, og afsat midler til flere lægesekretærer. I sidste valgperiode var arbejdet med at følge op forankret i det politiske IT- og Afbureaurkratiseringsudvalg. Nu er det løftet op i Forretningsudvalget. Det har været nødvendigt, og det er et arbejde, som vi stadig har meget fokus på," siger Sophie Hæstorp Andersen, der også tilføjer at der siden årsskiftet har været nedsat et dialogforum om Sundhedsplatformen for at bringe den kliniske hverdag og den politiske ledelse tættere sammen.
Sundhedsplatformen skal løfte kvaliteten
Rigsrevisionens kritik peger på problemer med vores forberedelser op til indførelsen på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 med specifikt fokus på de allerede kendte problemer med registreringerne og uddannelsen. Regionsrådsformanden anerkender fuldt ud kritikken, men understreger, at Sundhedsplatformen først og fremmest er en investering i et fremtidigt kvalitetsløft – det var ikke et effektiviseringsprojekt. Og så var det en nødvendig investering, fordi regionens hospitaler stod med en masse utidssvarende systemer.
"Vi har stadigt meget arbejde foran os, men samtidig vil jeg påpege, at vi har indført en ny patientjournal på alle vores hospitaler til tiden og til prisen – vi har fået et stabilt og sammenhængende it-system, hvor data opdateres konstant og gemmes struktureret, så de kan deles på tværs hospitalerne og mellem de to regioner på Sjælland. Vi har fået mere standardiserede arbejdsgange på tværs af hospitaler, og det giver bedre mulighed for et sammenhængende behandlingsforløb," siger Sophie Hæstorp Andersen.
Fakta
Rigsrevisionen har undersøgt, om Region Hovedstadens forberedelse op til ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital d. 21. maj 2016 har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen konkluderer:
- "Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet."
- Regionens "testindsats og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet [var] utilstrækkelig."
- Se Rigsrevisionens beretning på www.rigsrevisionen.dk
- Se Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen på www.ft.dk/statsrevisorerne
