Regionalt vinderprojekt i grøn omstilling

Bæredygtighed

19/09/2013 13:20

Freja Eriksen

Formel M er kåret til et af de ni bedste projekter inden for bæredygtig omstilling i Danmark. Formel M er støttet af Region Hovedstaden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Deler erfaringer i erhvervsnetværk 
I et særligt erhvervsnetværk i Ballerup deler en række lokale virksomheder erfaringer om, hvordan medarbejderne kommer frem og tilbage på arbejde og på tjenesterejser. 

50 procent flere buspassagerer
Tilbud om medarbejdercykler, erhvervskort, test og opladning af elcykler og elbiler samt cykelservice er nogle af de mange initiativer, som virksomhederne har indført. Samtidig har man indrettet buskøreplaner for erhvervsområdet med en passagerstigning på 50 procent til følge. 

Støttet af regionen med 5,1 millioner kroner
Nu har omverdenen også fået øje på projektet, Formel M, som Region Hovedstaden har støttet med 5,1 millioner kroner. 

Kåret af DR og Information
DR og avisen Information har nemlig kåret Formel M, med casen i Ballerup, til et af ni bedste projekter inden for bæredygtig omstilling i Danmark. Formel M blev kåret som vinder af den del af konkurrencen, som foregik i hovedstadsregionen, fordi projektet er et foregangseksempel inden for bæredygtig lokal omstilling af transportsektoren. 

Formel M viser vejen uden asfalt eller skinner 
- I regionsrådet valgte vi for 3 år siden at gå ind i Formel M, fordi vi gerne ville finde en måde, hvorpå man kan reducere biltrafikken på en effektiv og billig måde. Projektet viser en vej frem, som ikke kræver mere asfalt eller flere skinner. Det handler i stedet om information og bløde tiltag, og præmieringen viser, at vi har valgt rigtigt, siger Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden. 

26 demonstrationsprojekter
Formel M består af 26 demonstrationsprojekter forankret i ni danske kommuner og fire hospitaler i Hovedstadsområdet, som samarbejder med lokale virksomheder om at mindske trængsel og den transportrelaterede CO2-udledning. I Region Hovedstaden drejer det sig konkret om kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup og København samt Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. 

Medarbejderne skifter gear 
Formel M gennemfører i uge 38-40 kampagnen ’Skift Gear’, der skal inspirere borgere og ansatte til at lade bilen stå og i stedet tage cyklen, bussen, toget eller køre sammen med andre. På kampagnesiden på facebook kan alle dele deres erfaringer med grøn transport og deltage i konkurrencen om at blive ’Årets Mobilist 2013’. 

Læs mere om Formel M  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.