Sygehus Lillebælt har rekordlavt vikarforbrug

19/02/2013 14:52

Region Syddanmark

I løbet af de sidste fem år har Sygehus Lillebælt nedbragt forbruget af dyre vikarer til et rekordlavt niveau på blot 750.000 kroner i 2012. I 2007 var udgiften på 11 millioner kroner om året.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For blot fem år siden havde Sygehus Lillebælt årligt vikar-udgifter for et tocifret millionbeløb. Derfor satte direktionen gang i en kulturændring og havde i en længere periode skærpet fokus på, hvornår det var rimeligt at rekvirere en vikar. Den kulturændring har hele organisationen bakket op om og taget til sig, og det gør, at Sygehus Lillebælt nu har et rekordlavt vikarforbrug. Det er administrerende direktør Niels Nørgaard Pedersen meget tilfreds med:
- Vi har en formuleret politik om at det er bedre at bruge vores egen arbejdskraft. Den har vores ledere og mellemledere grebet. Det skal de have stor ros for, for det er både bedre og billigere. Det er en fortsat kulturudvikling vi har sat gang i, forklarer Niels Nørgaard Pedersen.


Bedre at bruge egen arbejdskraft
Når der bliver ringet efter en vikar på Sygehus Lillebælt, er det typisk sygeplejevikarer og lægestuderende, der bruges som fast vagt hos patienter med særlige observationsbehov. Det kan der i helt særlige situationer stadigvæk være behov for. Men forskellen fra før til nu er, at ledere og mellemledere nu går ind og vurderer, om opgaven kan løses i afdelingen inden man bestiller en vikar.
- Det er rigtig godt. Godt for vores patienter, fordi de møder nogle der kender huset, organisationen og samarbejdspartnerne. Det er rigtig godt for kollegerne, som ikke får fremmede kolleger ind, som de skal bruge kræfter på. Og det er rigtig godt for vores ressourceforbrug, fordi det er op til tre gange dyrere at bruge en ekstern vikar, siger sygeplejefaglig direktør Helle Adolfsen.


Over direktionens bord
Da direktionen i 2009 satte fokus på det høje vikarforbrug, var der i en periode krav om, at der skulle udfyldes en blanket, når man havde rekvireret en vikar, som skulle attesteres af afdelingsledelsen. Derefter fik direktionen bunken ind på direktionsmødebordet.
- Vi var hver uge med til at følge op på, om vikarforbruget var i overensstemmelse med den tilgang, vi ønskede. Det er vi for længst holdt op med. Men den indsats hele vores organisation har gjort, har vi fastholdt rigtig flot og det gør, at vi nu har et rekordlavt vikarforbrug, siger Niels Nørgaard Pedersen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.